Fordrivelsen af Astrid Saalbach

Spar op til

178 kr.

72/100
Virkelig god bog
ifølge 6 anmeldere

Fordrivelsenaf Astrid Saalbach

Andreas Ruud Christensen er en succesrig virksomhedsleder et sted i fyrrerne. Med sin kone og sine to børn tager han på skiferie i Alperne, men er mindst lige så optaget af sin mobiltelefon som af familien. En dag standser han midt på en af pisterne for at læse en sms og bliver torpederet af en ung mand på snowboard. Da han efter nogle dage begynder at vågne, er dele af hans hukommelse forsvundet, noget for altid, og hans personlighed forandret. Alle andre ved tilsyneladende mere om ham, end han selv. Han kæmper for at få sit liv tilbage, men afstanden til omgivelserne bliver mere og mere tydelig. Også til familien; hvad Andreas ikke selv husker, har hans kone imidlertid fundet ud af. Det får svære konsekvenser, og efterhånden må han se sig fordrevet fra både familie, arbejde - og sig selv. Lydbogen er indlæst Morten Thunbo.
72/100
Virkelig god bog
ifølge 6 anmeldere
De bedste priser:

6 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Fordrivelsen" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
KD
Enestående god anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Nils Gunder Hansen 12-10-2011

En mand jages ud af sit liv

Dramatikeren Astrid Saalbachs behersker romanformen mere suverænt end de fleste. Historien om at have og miste alt er dybt uforudsigelig, hjerteskærende på en usentimental måde, morsom og uhyggelig. [Kort referat]

83/100
P
i Politiken
anmeldt af Lasse Horne Kjældgaard 15-10-2011
83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Erik Svendsen 12-10-2011

De overnaturlige løjer

"Mere spændende end langt størsteparten af tidens krimier", bl.a. fordi Astrid Saalbach har en formidabel evne til at springe mellem 'gedigen realisme og hallucinerende, visionære syner'. Vi følger karrieremanden Andreas, hvis liv vendes på hovedet, da han under en skiferie kommer ud for en ulykke og vågner op med hukommelsestab. Han har måske fået clairvoyante evner, og romanen leverer herefter både tænderskærende gys og hudflettende satire over healer- og businessbranchen. Romanen er en formidabel undersøgelse af virkelighedens beskaffenhed og af emner som 'mænd, drifter, selverkendelse og karrierepleje.' [Kort referat]

67/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Camilla Lærke Mors 30-10-2011

Moralsk gyser

”Der er megen morskab i Astrid Saalbachs nye roman” om moderne mennesker, der mister sig selv og hinanden. En skiulykke går ud over hovedpersonens frontallapper, så han mister evnen til at holde gode miner til slet spil. Forfatteren får mange eftertænksomme gys klemt ud af historien, som dog lidt for mange gange jokker rundt på sin moralske henrettelsespeloton. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
WA
Middelmådig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Leonora Christina Skov 21-10-2011

Glemmer du, så husker jeg

Forventningerne var skyhøje, men blev langt fra indfriet: "Astrid Saalbachs nye roman tangerer B-filmens klicheer" med historien om en mand, der får hukommelsestab og konfronteres med en ubehagelig fortid. Bogen rummer bestemt mange gode momenter, men historien forekommer alt for postuleret, og som romanen skrider frem, mister man simpelthen interessen for personerne. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
I
Middelmådig anmeldelse i Information
anmeldt af Erik Skyum-Nielsen 14-10-2011

Manden i sneen

Det er svært at komme med en entydig vurdering af Astrid Saalbachs nye roman, der er 'på én gang medrivende og koldt frastødende, på samme tid opløftende og nedslående'. Selv om der intet er i vejen med kompositionen og sproget er smukt, efterlades man med en følelse af, at romanen nok er mere fortænkt end hvad godt er for dens kunstneriske værdi. [Kort referat]