Processen og det halve kongerige af Morten Søndergaard

Spar op til

74 kr.

67/100
Glimrende bog
ifølge 6 anmeldere

Processen og det halve kongerigeaf Morten Søndergaard

I ”Processen og det halve kongerige” fortsætter Morten Søndergaard sin udforskning af, hvilke erkendelser den daglige gang på jorden fører med sig. Rejsen går mod barndommens forstad, op langs velkendte bjergskråninger i Italien og igennem Københavns gader.

 

”Processen og det halve kongerige” falder i to dele med tematiske ledetråde, der flettes og filtres sammen i en kombination af brændende forskydninger og køligt overblik. Med en forundrende opmærksomhed bringes vi helt tæt på hverdagsoplevelser, der smages på ordene, associationerne springer lystigt; fra kastanjetræernes lysdildoer til ordlygter, morgenstjerner, kranier og hjernestrukturer, fra tankefloder og flugtbiblioteker til isfugle og en enlig Michelinmand. Ordene arbejder på at holde verden sammen, og vi føres op i helikopterperspektiv, hvor hverdagens sansninger, erindringer og følelser ses i en større sammenhæng. Her får vi et glimt af det halve kongerige, som måske venter efter alle udfordringerne. Det handler om at være på vej, og om den uundværlige proces, der nogle gange fremstår mere værdifuld end målet selv.

 

”Processen og det halve kongerige” er en kraftfuld, intens og sammensat præsentation af, hvad det vil sige at rejse gennem livet.
67/100
Glimrende bog
ifølge 6 anmeldere
De bedste priser:

6 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Processen og det halve kongerige" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Jørgen Johansen 07-01-2011

Søndergaard afstøver sproget

Plot og handling er ikke-eksisterende i Morten Søndergaards genreubestemmelige, prosalyriske værk, men til gengæld er sprog, associationer, lag på lag af betydning og den rene, skære ord-henrivelse til stede på stort set hver eneste side. ”Det er en ren fornøjelse.” [Kort referat]

67/100
I
Glimrende anmeldelse i Information
anmeldt af Olga Ravn 08-10-2010

En Søndergaardsk gåtur

Digterens klippeklister-historie når vidt omkring fra kaffeslabberas til Kafka og er således på een gang krukket og blød som smør i hænderne på en klog mand. Det er en tekst, der undslår sig al bedømmelse, fordi intet synes frasorteret og alt kan komme med på turen. [Kort referat]

67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Erik Svendsen 20-10-2010

Den poetiske rutsjetur

Morten Søndergaard skriver "livfuldt og rodet" med en skarp sans for sprogets muligheder og begrænsninger som drivkraft. Det er meget underholdende, men til tider går processen i stå - eller også bliver den sat på pause for dramatisk at foregribe en ny vinkel eller en ny idé. [Kort referat]

67/100
KD
Glimrende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Peter Stein Larsen 16-03-2011

Ordsæbebobler, som ingen kan fange

Morten Søndergaard blander anekdoter, essays-betragtninger og hverdagssnak i en lang strøm, der ikke skal læses for handling eller plot, men for forfattterens stilistiske behændighed.Bogen er ”Morten Sønderggards suverænt morsomste” til dato, men man kan savne lidt menneskelig følelse i al den køligt sproglige registrering. [Kort referat]

67/100
P
i Politiken
anmeldt af Lasse Horne Kjældgaard 16-10-2010
50/100
WA
Middelmådig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Lars Bukdahl 18-02-2011

Processen på ærten

Morten Søndergaard skriver i et adstadigt tempo og læses bedst fra ende til anden. Undervejs sørger han pædagogisk for, midt i alle associationerne og refleksionerne, at læseren kan følge med - men han burde nok turde udfordre sin læser mere end dét. [Kort referat]

Ikke lagt online