Spar op til
74 kr.
+ Læs mere
Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Processen og det halve kongerige" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Søndergaard afstøver sproget
Plot og handling er ikke-eksisterende i Morten Søndergaards genreubestemmelige, prosalyriske værk, men til gengæld er sprog, associationer, lag på lag af betydning og den rene, skære ord-henrivelse til stede på stort set hver eneste side. ”Det er en ren fornøjelse.” [Kort referat]
En Søndergaardsk gåtur
Digterens klippeklister-historie når vidt omkring fra kaffeslabberas til Kafka og er således på een gang krukket og blød som smør i hænderne på en klog mand. Det er en tekst, der undslår sig al bedømmelse, fordi intet synes frasorteret og alt kan komme med på turen. [Kort referat]
Den poetiske rutsjetur
Morten Søndergaard skriver "livfuldt og rodet" med en skarp sans for sprogets muligheder og begrænsninger som drivkraft. Det er meget underholdende, men til tider går processen i stå - eller også bliver den sat på pause for dramatisk at foregribe en ny vinkel eller en ny idé. [Kort referat]
Ordsæbebobler, som ingen kan fange
Morten Søndergaard blander anekdoter, essays-betragtninger og hverdagssnak i en lang strøm, der ikke skal læses for handling eller plot, men for forfattterens stilistiske behændighed.Bogen er ”Morten Sønderggards suverænt morsomste” til dato, men man kan savne lidt menneskelig følelse i al den køligt sproglige registrering. [Kort referat]
Processen på ærten
Morten Søndergaard skriver i et adstadigt tempo og læses bedst fra ende til anden. Undervejs sørger han pædagogisk for, midt i alle associationerne og refleksionerne, at læseren kan følge med - men han burde nok turde udfordre sin læser mere end dét. [Kort referat]