Gift af Tove Ditlevsen

Spar op til

50 kr.

88/100
Fremragende bog
ifølge 10 anmeldere

GiftKøbenhavnertrilogi #3af Tove Ditlevsen

I sin tredje erindringsbog vender Tove Ditlevsen tilbage til sin ungdom og fortæller om det kærlighedsløse ægteskab med Viggo F., om forelskelsen i den sværmeriske Ebbe, som hun får sit første barn med, og om lægen Carl, som hun gifter sig med.
Bogen er en usminket fortælling om ægteskabet og Ditlevsens omsiggribende misbrug af alkohol og piller. Den skabte både opmærksomhed og forargelse, da den udkom første gang.
Gift udkommer i Gyldendals Klassikerkollektion, der er en ny serie med klassikere fra Danmark og hele verden. Serien vil udkomme med små og store kollektioner. Første kollektion samler sig om erindring som både tema og genre.
Ud over Gift - der er med efterord af Dy Plambeck - består første kollektion også af Ingmar Bergmans Laterna Magica (sep. 2018) med efterord af Dorthe Nors samt af Tove Ditlevsens Barndommens gade med efterord af Pia Fris Laneth (okt. 2018). Endelig er de første to bind af Agnes Henningsens store erindringsværk klar i en samlet udgave i november med efterord af Pia Juul. Resten af værket følger trop fra 2019.
Næste kollektion bliver en kærlighedskollektion, der rummer værker af Marguerite Duras, Boris Pasternak og Emily Brontë.
Gyldendals Klassikerkollektion er med omslag designet af det svenske designbureau Ulmaja Wilsson.
88/100
Fremragende bog
ifølge 10 anmeldere
De bedste priser:

10 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 10 anmeldelser af bogen "Gift" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
KD
Enestående god anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Mai Misfeldt 25-06-2012
Hvor må det have kostet at omsætte smerten til denne nøgterne stemme

Gensyn med "Gift"

Med et blomstrende kranie på forsiden genudgives 3. bind af Tove Ditlevsens erindringer om et liv, hvor hun fulgte ’kærlighedens ret med den fortræd, den nødvendigvis medfører, i kølvandet’. Usentimentalt og uskånsomt berettes om stofbesættelse såvel som en kolliderende søgen efter beskyttende, borgerlig kærlighed og befriende kreativitet. En klassiker med en slående friskhed. [Kort referat]

100/100
WA
Enestående god anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Anna Libak 25-05-2012
Ditlevsen bortforklarer ikke, hun undskylder sig ikke, hun stakler sig ikke; hun lægger det bare frem

Hele og halve bekendelser

I nutidens individualistiske kultur er forfatterne ofte så optagede af sig selv og deres egne liv, at det hurtigt bliver kedeligt at læse om. Over for denne tendens står Tove Ditlevsens skånselsløse bekendelsesroman fra 1971 som lidt af en åbenbaring: Ditlevsen er kompromisløs i sin skildring af et liv under de borgerlige normers åg, og kompromisløsheden rammer i ligeså høj grad hende selv som de ægtemænd og omgivelser, hun revser. [Kort referat]

Ikke lagt online
100/100
K
fra K's bognoter
anmeldt 24-10-2021
En virkelig god roman

Tove Ditlevsen: Gift (Københavnertrilogi III)

Gift er tredje erindringsroman i Tove Ditlevsens såkaldte Københavnertrilogi. Sproget er let og enkelt som i de to foregående bøger. Men Gift er en mørkere roman, og den er benhård, uagtet Ditlevsens humor. [Kort uddrag]

Ikke lagt online
83/100
BC
fra The Bookworm's Closet
anmeldt 05-09-2019
En fabelagtig, uhyggelig og inspirerende læseoplevelse
En fornøjelse at læse
67/100
B
Glimrende anmeldelse fra Bogtanker
anmeldt 25-11-2017
En ærlig, barsk og velskrevet fortælling
Man kan ikke andet end blive grebet af historien
100/100
BR
fra Bogrummet.dk
anmeldt 02-01-2022
83/100
BB
Fremragende anmeldelse fra Bogblogger.dk
anmeldt af Jane Andersen 01-02-2019
Tove Ditlevsens hovedværk ... er vitterligt en god roman
83/100
PI.
Fremragende anmeldelse fra pov.international
anmeldt af Christine Lind Ditlevsen 12-06-2021
Uden omsvøb

Tove Ditlevsen genlæst: En skrift vi kan klynge os til i livets kriser

Tove Ditlevsen er, mener anmelder Christine Lind Ditlevsen, uopslidelig. Ikke bare som litterær stjerne, men som arbejderklasseforfatter, der tager os med ind i baggårdene, i barnekammeret og på kontoret, hvor redaktøren åndsfraværende tager hende på røven, mens han køber hendes digte. [Kort uddrag]

83/100
KK
Fremragende anmeldelse fra Kulturkapellet
anmeldt af Martin Rytter Handberg 11-12-2018
Det er hårdt og tankevækkende smukt
80/100
BR
fra Bogrummet.dk
anmeldt 01-09-2016