Intellektuelle antidemokrater
Rune Lykkeberg skriver 'indsigtsfuldt og underholdende' om forholdet mellem eliten og masserne i de talrige brudflader, som det moderne demokratiske samfund producerer. Han viser gennem analyser af bl.a. litteratur og tv-serier, hvordan demokratiforestillinger før og nu ofte ledsages af antidemokratiske tendenser, men stiller også spørgsmål ved demokratiets grundlag: For hvis magthaverne, der er fortalere for demokrati, alligevel inderst inde ikke tror på, at folket kan tænke selv, hvor ender vi så henne? Ligesom Lykkebergs 'Kampen om sandhederne' er også denne bog en fremragende læseoplevelse, og det eneste, man savner, er måske, at forfatteren bringer sig selv mere i spil - for hvor står Lykkeberg egentlig henne, når det kommer til demokratiet, eksperterne og folket? [Kort referat]