Profeterne i Evighedsfjorden af Kim Leine

Spar op til

159 kr.

83/100
Virkelig god bog
ifølge 13 anmeldere

Profeterne i EvighedsfjordenGrønlands-trilogien #1af Kim Leine

Genudgivelse i hardback.
Kolonien Sukkertoppen, Vestgrønland, 1793.
En kvinde sparkes ud over en klippe og falder i døden. Koloniens danske
præst, Morten Falck, længes hjem. Hans grønlandske hjælpepræst fortæres
af vrede og sorg. Fjendskabet vokser mellem grønlændere og kolonister.
Der kommer skib én gang om året.

Langt inde i landet er der udbrudt oprør blandt de kristne grønlændere,
ledet af profeterne Habakuk og Maria Magdalene, hans kone.
De drømmer om frihed, lighed og broderskab, 4.000 km nordvest for
Paris og Den Franske Revolution.

Morten Falck er splittet: Skal han håndhæve den danske overmagt eller
lade sig beruse af de grønlandske frihedsdrømme?

Profeterne i Evighedsfjorden er inspireret af virkelige hændelser i det udstrakte
danske rige i slutningen af 1700-tallet. Den færdes i Københavns stræder og
på grønlandske udsteder, tager på sørejser og hvalfangst, på fodrejse gennem
Norge og er vidne til Københavns store brand i 1795.

Profeterne i Evighedsfjorden er en stort anlagt fortælling om et kulturmøde
på godt og ondt, om umuligheden af at finde hjem og om den store drøm
om frihed.
83/100
Virkelig god bog
ifølge 13 anmeldere
De bedste priser:

13 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 13 anmeldelser af bogen "Profeterne i Evighedsfjorden" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
I
Enestående god anmeldelse i Information
anmeldt af Erik Skyum-Nielsen 16-03-2012
En milepæl og et mesterstykke ... medrivende, velkomponeret og bevægende

Mesterværk: Latter og gråd i Grønland

Kim Leine har taget udgangspunkt i den grønlandske menighed ved Evighedsfjorden, som opstod i 1780’erne på en ’kraftfuld blanding af åndemaneri og kristendom.’ Herudfra har han skrevet ’en milepæl og et mesterstykke’ om hvad Danmark og danskerne har gjort ved Grønland – ’en medrivende, velkomponeret, bevægende og velgennemtænkt roman.’ [Kort referat]

100/100
WA
Enestående god anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Klaus Rothstein 16-03-2012
Kim Leine har skrevet en storslået roman

Mennesket er født frit i lænker

Ligesom den forvredne grønlandske fjord, der har lagt navn til bogens titel, bugter og drejer Kim Leines storslåede historiske roman sig omkring Grønlands natur og mennesker – både de lokale og repræsentanterne for kolonimagten Danmark. Han gør 1700-tallet nærværende og dramatisk og lægger alen til sit forfatterskab betydeligt med denne modige, modne og selvbevidste roman. [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Carsten Norton 25-03-2012
Anbefales varmt

Klaustrofobisk knytnæveslag

Kim Leine rammer fuldstændig rent med denne magnumroman om fjendskabet mellem danske tilflyttere og eskimoer i 1700-tallets Grønland. Forfatteren skildrer den rå natur og eskimoernes kultur med en både nøgtern brutalitet og dybfølt kærlighed. Romanen kan kun ’anbefales varmt.’ [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
KD
Fremragende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Mai Misfeldt 16-03-2012
På alle måder en stor roman ... Kim Leine skriver med alle sanser åbne

Underet i Evighedsfjorden

Det er på høje tid vi får denne store roman om vor fortid som kolonimangt i Grønland. Og hvem kunne bedre have skrevet den end Kim Leine, som på mange måder deler skæbne og historie med bogens hovedperson. Historien er kompleks og forfatteren gør den ikke mindre – ved at bryde kronologien op, men ikke desto mindre bliver man fanget med det samme, for Kim Leine skriver med alle sanser åbne, så man ’lugter, smager, hører og ser tiden, stederne og menneskene.’ [Kort referat]

83/100
P
i Politiken
anmeldt af Marie Tetzlaff 16-03-2012
Emmer af tragik og lykke, patos og humor
83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Per Krogh Hansen 17-03-2012
Storslået ... umulig at lægge fra sig

Det grønlandske skidt

Kim Leine giver ’et fremragende indblik’ i det lidet glorværdige møde mellem dansk og grønlandsk kultur i 1700-tallet. Romanen trækker triste begivenheder frem, som vi stort set har fortrængt i dag på trods af vores automat-forargelse over lignende overgreb andre steder i verden og historien. Forfatteren skriver skiftevis lakonisk og brutalt billedrigt med et effektivt blik for ’kompleksiteten i mødet mellem to væsensforskellige kulturer.’ [Kort referat]

50/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Henriette Bacher Lind 16-03-2012
Lidt mere dødedans og lidt flere ånder havde været rigtig godt

Konflikten i Grønland

Kim Leine har gjort et dygtigt researcharbejde og hans beskrivelser af København og Grønland i 1700-tallet er detaljerige og sanselige. Men de gør også, at ’Profeterne i Evighedsfjorden’ sine steder er lidt lang i spyttet uden at forfatteren kommer til bunds i romanens hovedkonflikt mellem den grønlandske og dansk-kristne mentalitet. [Kort referat]

100/100
NJ
i Nordjyske
anmeldt af Jens Henneberg 16-03-2012
Leine hører til blandt de anseligste forfattere i dansk litteraturs historie

Dristigt og magtfuldt

Man skal lede længe for at finde et så dristigt og magtfuldt stykke litteratur, som Kim Leines ’springende, dansende, levende’ roman om den splittede præst Morten Pedersen Falck, der søger friheden i 1700-tallets Grønland. Selvom det er en historisk roman, rammer den plet i sit billede på den moderne tilværelses forviklinger. ’Leine hører til blandt de anseligste forfattere i dansk litteraturs historie.’ [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
F
i Fyns Amts Avis
anmeldt af Christina Blangstrup Dahl 30-03-2012
Storslået grønlandskrønike ... anbefales på det varmeste

Storslået grønlandskrønike

Kim Leines fortælling om det katastrofale kulturmøde mellem danske og grønlændere i 1700-tallet, er en bog langt ud over det sædvanlige. Med Rousseau-citatet ’mennesket er født frit, og overalt ligger det i lænker’ som gennemgående mantra, forvandler Leine historisk stof til en krønike af format om Grønlands tilbliven, fordærv, undergang og mulige genoprejsning. Denne roman kan kun ’anbefales på det varmeste.’ [Kort referat]

Ikke lagt online
100/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Marianne Gram 03-05-2012
Hold da op! Sådan en bog udkommer der ikke en gang om året

Sublim fortælling

Kim Leine har skrevet en af den slags romaner, der kun udkommer med års mellemrum. Ikke alene skriver han så virkelighedsnært, at man skulle tro han har oplevet 1700-tallets Grønland og København på egen hånd. Men det helt sublime er, at handlingen har et dobbelt lag, som man først opdager, når man har læst bogen til ende. Det er et formidabelt puds Kim Leine spiller sin læser! [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
F
i Femina
anmeldt af Olga Ravn 19-04-2012
En storslået fortælling om grønlændernes frihedskamp

Når vi er de fremmede

Den ’storslåede fortælling om grønlændernes frihedskamp’ som Kim Leine skriver frem i sin hidtil mest ambitiøse roman, er vigtig for vores danske selvforståelse selvom historiens vingesus trækker lidt i langdrag. [Kort referat]

Ikke lagt online
70/100
TR
fra Trolderier
anmeldt 14-09-2018
Interessant
80/100
LL
fra Litteraturlinjer
anmeldt 08-12-2017
Fyldt til randen med billeder, der trækker på hele læserens sanseapparat
Ikke lagt online