Hvor litteraturen finder sted af Anne-Marie Mai

Spar op til

120 kr.

73/100
Virkelig god bog
ifølge 5 anmeldere

Hvor litteraturen finder stedBind 1 og 2af Anne-Marie Mai

Den danske litteraturs historie fortælles traditionelt ud fra personer eller perioder. I Hvor litteraturen finder sted bruger Anne-Marie Mai litteraturhistoriens steder som udgangspunkt. Resultatet er en helt ny fortælling i tre bind om dansk litteratur fra 1000 til i dag.


Her tager Anne-Marie Mai læseren med op i tårne, ned i kældre, rundt i bykvarterer og ind i biblioteker, slotte, kirker, skoler, museer, klostre og ruiner for at fortælle den danske litteraturs historie gennem de steder, hvor litteraturen er blevet skrevet, samlet, læst, brugt og kanoniseret.


I bind 1, der dækker år 1000-1800, er fortællingens centrale steder katedralen, herregården, hoffet og akademiet. I bind 2, der handler om perioden fra 1800-1900, er det præstegården og salonen. Og i bind 3 om det 20. århundrede er det bladhuset, metropolen og internettet. Via disse steder får læseren adgang til dansk litteraturhistorie og udblik til europæisk og amerikansk litteratur. 


Hvor litteraturen finder sted er forsynet med introduktioner til de forskellige tidsaldre og perioder.


Læs mere om forfatteren, Anne-Marie Mai.

73/100
Virkelig god bog
ifølge 5 anmeldere
De bedste priser:

5 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Hvor litteraturen finder sted" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Niels Houkjær 21-10-2011

Det litterære blandingsbatteri

[Om bind 3] Samlet set er Anne-Marie Mais danske litteraturhistorie, som i dette tredje bind beskæftiger sig med moderniteten, en helt overvældende præstation, som i generationer vil stå som et pejlemærke. De tre bøger er ikke opvisninger i sproglig virtuositet, men forfatteren serverer sine faktuelle med dybdeperspektiv og enestående sammenhængskraft. [Kort referat]

83/100
P
i Politiken
anmeldt af Mette Winge 18-09-2010
67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Jakob Levinsen 14-10-2011

Herfra hvor vi skriver

Anne-Marie Mai afslutter sin originale litteraturhistoriske trilogi med et bind, der "spreder sig for meget og går for lidt i dybden med sin egen grundidé". Bogen skildrer 1900-tallets danske litteratur, men hvor de parallelle historier om forfatterskabernes og institutionernes udvikling i de to første bind var ganske velintegrerede, tenderer de nu mod at blive spaltet ud i to alt for separate forløb. Desuden kan hendes afgrænsning af stoffet diskuteres: Hvorfor nævnes et begreb som 'kiosklitteratur' fx ikke, når det oplagt passer ind i sammenhængen? [Kort referat]

67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Jens Andersen 15-09-2010

Tour de Litteratour

Bogens idé er at opsøge de steder, hvor litteraturen er opstået, og herudfra genfortælle den danske litteraturhistorie. Det giver en dejlig sanselighed i formidlingen, men som eneste samlende princip er fokuseringen på stedet for flagerende og rodet. Lay-outet er amatøragtigt, og billederne er så triste, at de "rent ud sagt støder læseren fra sig". [Kort referat]

67/100
KD
Glimrende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Peter Stein Larsen 14-10-2011

Forfatternes forhold til pressen og byen

Anne-Marie Mais ganske overbevisende bud på en dansk litteraturhistorie knytter litteraturen sammen med de steder, hvor den er blevet skabt, samlet, delt og diskuteret. De nogle gange overraskende koblinger gør det sjovt og udfordrende at læse litteraturhistorie. At der så ikke er blevet meget plads til diskussioner af enkelte værker og begreber må man tage med. [Kort referat]