Lykkens kælebarn af Karin Bang

Spar op til

269 kr.

66/100
Glimrende bog
ifølge 4 anmeldere

Lykkens kælebarnEn biografi om Peter Nansenaf Karin Bang

Peter Nansen (1861-1918) var en af sin tids vigtigste kulturformidlere. Som førende journalist ved Politiken, frisindet forfatter og magtfuld forlægger var han centralt placeret i den politiske og kulturelle offentlighed og prægede på afgørende måde meningsdannelsen.

Legenden om ham er indgroet og sejlivet. Han var ikke selv uden skyld i, at han som ung fik ry af elegant, evigt cigaretrygende levemand med en til sløvhed grænsende ugidelighed. Legenden er gået over i litteraturhistorien. Nansen optræder i alle biografier om sine samtidige, i erindringer, i litteratur- og teaterhistoriske værker, men er ofte blevet reduceret til dandy og petitjournalist.

Sandheden om ham er en ganske anden: Lige fra sin ungdom var han en utrættelig slider. Han var med til at gøre Politiken til en kulturel magtfaktor, han blev ungdommens fejrede forfatter, oversat til mange europæiske sprog. På få år genrejste og konsoliderede han Gyldendal, opkøbte forlag, samlede de betydeligste danske og norske digtere i Gyldendal og plejede dem med stor omhu.

Denne energiske, men forbisete kulturpersonlighed har nu fået sin biografi, som giver ham hans retmæssige plads i dansk forlags-, presse- og teaterhistorie.
66/100
Glimrende bog
ifølge 4 anmeldere
De bedste priser:

4 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Lykkens kælebarn" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
P
i Politiken
anmeldt af Jes Stein Pedersen 31-12-2011
Fundamentalt spændende
67/100
I
Glimrende anmeldelse i Information
anmeldt af Georg Metz 01-06-2012
En imponerende skrivebedrift baseret på studiet af et overvældende kildemateriale

Klarebodernes redningsmand

Som en af det moderne gennembruds største forfattere og forkæmper for dansk frisind og systemskifte har journalist og tidligere forlagsredaktør Peter Nansen utvivlsomt gjort sig fortjent til en hyldende biografi. Det har Karin Bang på prisværdig vis realiseret, men de over tusind sider kunne med fordel være skåret ned til en folkebog, der havde været mere ’i Nansens ånd’. [Kort referat]

67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Søren Krarup 06-01-2012
En imponerende arbejdspræstation

Kulturradikalismens håndgangne mand

Karin Bang har begået en overvældende, velskrevet og uhyre grundig biografi over Peter Nansen, der var journalist på Viggo Hørups Politiken og senere blev direktør på Gyldendal. Grundlæggende savner man dog at få svar på, hvorfor netop Peter Nansens liv er værd at skrive 1000 sider om? [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
B
i Berlingske
anmeldt af Claes Kastholm Hansen 16-12-2011

På hat med Peter Nansen

Peter Nansen spillede en betydelig rolle omkring 1900-årsskiftet som avismand og litterær direktør på forlaget Gyldendal. Hans livshistorie er spændende, men Karin Bang har desværre ikke været i stand til at skelne mellem væsentligt og uvæsentligt. De over 1000 sider er skrevet i en monoton stil, som på trods af længden og talrige noter næppe vil være nyttig læsning for andre end de særligt interesserede. [Kort referat]