Hærværk af Tom Kristensen

Spar op til

46 kr.

89/100
Fremragende bog
ifølge 5 anmeldere

HærværkEn del af Danske klassikere fra DSLaf Tom Kristensen

Tom Kristensen: Hærværk (udgivet af Torben Jelsbak).
I sit litterære hovedværk, den selvbiografiske roman ”Hærværk”, 1930, holder forfatteren dommedag over sig selv og tiden. Det er historien om den fallerede digter Ole Jastrau, der bryder op fra sin borgerlige tilværelse som familiefar og litteraturredaktør ved et københavnsk dagblad for at kaste sig ud i alkoholens selvforglemmende rus i selskab med den dæmoniske digterdesperado Stefan Steffensen. Romanen udspiller sig i en genkendelig historisk kulisse af de brølende 20’eres København med kimende telefoner, elektriske lysaviser, jazzrestauranter og kommunistoptøjer. Men som handlingen skrider frem, indlejres den borgerlige opbrudshistorie i et symbolsk perspektiv med Jastrau i rollen snart som gammeltestamentlig synder på vej gennem helvede, snart som menneskeliggjort Jesus blandt skøgerne. Ved sit romantekniske mesterskab og pågående eksistentielle kriseerfaring indskriver ”Hærværk” sig i mellemkrigsårenes europæiske modernisme side om side med romaner af James Joyce, Thomas Mann og Louis-Ferdinand Céline.
- et værk i den ambitiøse serie Danske Klassikere, der udgives af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og relanceres af Gyldendal.
89/100
Fremragende bog
ifølge 5 anmeldere
De bedste priser:

5 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Hærværk" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
WA
Enestående god anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Arne Hardis 22-06-2012
En sand klassiker ... åbner en afgrund af menneskelig fornedrelse ... eminent, flot og brutalt

500 siders åbenhjertig selvdestruktion

Tom Kristensens klassiske roman lader læseren følge den selvdestruktive litterat Ole Jastrau og åbner gennem hovedpersonens deroute 'en afgrund af menneskelig fornedrelse i mellemkrigstidens København' for læseren. Bogen er således ikke blot fortællingen om et personligt forlis, men samtidig en almen pointering af det værdisammenbrud, der kendetegnede tiden efter Første Verdenskrig, og den pointe køres 'eminent, flot og brutalt' ind. [Kort referat]

Ikke lagt online
100/100
B
i Berlingske
anmeldt af Jesper Beinov 18-08-2013
Seks stjerner

"Frygt Sjælen og dyrk den ikke"

Seks stjerner til meget fine nyudgivelser af Tom Kristensens »Hærværk« (1930) og J.P. Jacobsens »Niels Lyhne« (1880). [Kort uddrag]

100/100
G
Enestående god anmeldelse fra Grann læser bøger
anmeldt 22-04-2016
En voldsom og intens læseoplevelse ... vanvittigt velskrevet
Sandt for dyden en klassiker
Ikke lagt online
60/100
S
fra Stinchen
anmeldt 30-04-2016
83/100
BB
Fremragende anmeldelse fra Bogblogger.dk
anmeldt af Morten Kidal 04-02-2019
Fascinerende historie