En fabelagtig ekspedition ud i en verden fyldt med magt og ære, korruption og sex, liv og død
Magt og sex i overflod
George R. R. Martins serie om magtkampe blandt de syv riger på kontinentet Westeros er afsindig spændende læsning. Forfatteren er blevet sammenlignet med Tolkien, men hvor det i Ringenes Herre ikke var noget problem at identificere de gode og de onde, er tingene mere komplicerede her i tredje band af 'En sang om is og ild' hvor også 'de gode' kæmper for at bevare eller overtage magten. Bogen er vanvittig kompleks, og man skal koncentrere sig for at holde styr på de tolv forskellige fortællere og de bunker af medvirkende, som er listet over hele 41 i et appendiks sider bagerst i bogen. Man behøver bestemt ikke af være fantasy-fan for at nyde denne fabelagtige ekspedition ud i en verden fyldt med magt og ære, korruption og sex, liv og død. [Kort referat]