Afskaf alderdommen af Lone Kühlmann

Spar op til

194 kr.

58/100
Glimrende bog
ifølge 4 anmeldere

Afskaf alderdommenBliv i de voksnes rækkeraf Lone Kühlmann & Henning Kirk

AFSKAF ALDERDOMMEN er et vittigt og vidende angreb på vores forestillinger om livet som gammel. Journalist Lone Kühlmann og aldringsforsker, dr.med. Henning Kirk dokumenterer med underholdende eksempler fra aktuel forskning og solid livserfaring at man ikke går i stå fordi man bliver gammel. Man bliver gammel fordi man går i stå.
 
Kühlmann og Kirk gør op med den elendighedsretorik der gør alle ældre til ofre. De påviser hvordan vi som samfund kan vælge at se ældre voksne som en ressource eller som en belastning. Ligesom hvert enkelt menneske selv kan vælge at se sin alderdom som en del af livet eller som dødens forgård.Den gode nyhed er, at der kan gøres noget for at forebygge og afhjælpe forfaldet. Det provokerende er, at vi i høj grad skal gøre det selv.

LONE KÜHLMANN, født 1945, er journalist og forfatter. Hun var i 17 år ansat i DR, som reporter og udenrigsmedarbejder på TV-avisen og redaktør af Søndagsavisen. Lone Kühlmann har udgivet talrige bøger, blandt andet bestsellerne Lev selv, Vi bliver ikke yngre – fat det og Brødrene Price. Maden, musikken, livet & kærligheden.

HENNING KIRK, født 1947, er læge, dr.med. og har forsket i aldring i 35 år. Han var leder
af Gerontologisk Institut 1989-1998 og skrev disputats om lægers opfattelse af alderdom.
Henning Kirk er forfatter til en lang række bøger og artikler om aldring, sundhed og forebyggelse.

Lydbogen er indlæst af Karen Abrahamsen.
58/100
Glimrende bog
ifølge 4 anmeldere
De bedste priser:

4 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Afskaf alderdommen" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Leif Blædel 20-04-2012
Forbandet overbevisende ... jeg strøg igennem bogen med levende interesse

Vores fordomme er overvældende

Lone Kühlmann og Henning Kirk formidler med ’stor veloplagthed’ en lang række videnskabelige forskningsresultater, der gennemhuller mange almindelige fordomme om alderdom - eksempelvis at demens er aldersbetinget og at ældre er ringere bilister end unge. Forfatterne er ikke blinde for, at livet slider på kroppen, men der er meget man kan gøre for at udskyde alderens værste skavanker. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
P
i Politiken
anmeldt af Bettina Heltberg 31-03-2012
Udmærket og velskrevet bog
50/100
KD
Middelmådig anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Doris Ottesen 17-04-2012
Sympatisk bog om alderdom

De raske og riget

Denne i øvrigt sympatiske bog af Lone Kühlmann og alderdomseksperten Henning Kirk vil for meget og går - efter denne anmelders mening - helt galt i byen, når den sammenstiller rørrige og velstillede 65-årige med skrøbelige og ensomme 85-årige. Der kan være en verden til forskel på de to grupper af ældre. De dele af bogen, der formidler faglig viden om sundhed og sygdom er absolut de mest læseværdige. [Kort referat]

50/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Lone Nørgaard 30-03-2012
Forfatterne løber åbne døre ind

Livet som gammel

Lone Kühlmann og Henning Kirk pointerer i denne bog, at blot fordi man er blevet gammel, behøver livet ikke at gå i stå. Det er en god pointe, men spørgsmålet er, om forfatterne ikke 'løber åbne døre ind'? Uanset at bogen kommer med nyttig information om aldringsprocessen og rummer mange gode one-liners om alderdommen, så er dens budskab nok trods alt lidt overflødigt. [Kort referat]