Glistrup af Flemming Chr. Nielsen

Spar op til

139 kr.

66/100
Glimrende bog
ifølge 4 anmeldere

GlistrupEn biografi om en anarkistaf Flemming Chr. Nielsen

Da skatteadvokaten Mogens Glistrup i 1971 gik på landsdækkende tv og agiterede for at afskaffe indkomstskatten, blev kimen lagt til en af dansk politiks mest farverige og provokerende karrierer. To år senere stormede Glistrup og Fremskridtspariet således ind i Folketinget med hele 28 mandater.


GLISTRUP - EN BIOGRAFI OM EN ANARKIST er en fascinerende skildring af en moderne oprører. Den går bag om den højtråbende, marcipanbrøds-spisende debattør, der satte sin politiske karriere over styr og endte som straffefange og rabiat indvandrermodstander. Biografien tegner et nuanceret portræt af Glistrup og viser de omkostninger, der fulgte med at stille sig i forreste række, når øretæverne skulle deles ud.


Bogen er en ny gennemrevideret udgave af den anmelderroste Anarkisten, der udkom første gang i 2000.

 

66/100
Glimrende bog
ifølge 4 anmeldere
De bedste priser:

4 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Glistrup" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Elisabet Svane 09-08-2013
Velskrevet og kommer hele vejen rundt om fænomenet Glistrup

Glistrup - et fænomen

Denne opdaterede og stadig meget velskrevne udgave af Flemming Chr. Nielsens Glistrup-biografi kommer hele vejen rundt om den karismatiske anarkist, der strøg ind på Christiansborg med 28 mandater og endte som en sørgelig skikkelse. En af de store styrker ved bogen er dens nænsomme skildring af forholdet mellem Mogens Glistrup og hans nyligt afdøde kone, Lene. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Mogens Bille 11-08-2013
Underholdende og velskrevet

Politisk arkæologi

Stærkest i Flemming Chr. Nielsens underholdende og velskrevne Mogens Glistrupbiografi står billedet af 'den gamle, udstødte mand, som dag og nat samler materiale i en uforsonlig krig mod flygtninge og indvandrere i Danmark, mens vanviddets mørke sænker sig.' Forfatteren, som har fulgt hovedpersonen tæt fra 1970'erne til hans død for få år siden, lægger ikke skjul på sin fascination, men leverer et ærligt og grundigt portræt, der også snildt kan benyttes som politisk opslagsværk. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Lars Bukdahl 09-08-2013
Et af de festligste og mest kreative indslag, den nyere politiske danmarkshistorie kan opvise

Gakkede Glistrup

En af dansk politiks bedste vitser blev fortalt i starten af 1970'erne, da Mogens Glistrup krævede Udenrigsministeriet nedlagt og erstattet af en telefonsvarer, der på russisk overgav sig til Sovjetunionen. Den slags kostelige rævestreger citerer Flemming Chr. Nielsen i rigt mål i denne biografi, der sådan set kun har én fejl, nemlig at ingen af datidens mange karikaturtegninger er inkluderet på billedsiden. At hovedpersonens provokationer efterhånden går fra det hjertelige til det smertelige er naturligvis ikke forfatteren skyld, men partistiftelsen var og blev 'det fyrværkeriagtige højdepunkt' i Mogens Glistrups liv - og dermed også i denne bog. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
P
i Politiken
anmeldt af Bo Maltesen 08-08-2013
Indsigt i alle aspekter af tilfældet Glistrup