Gør hvad du vil af Thomas Bredsdorff

Spar op til

20 kr.

64/100
Glimrende bog
ifølge 7 anmeldere

Gør hvad du vilMen sig hvad det er - erindringeraf Thomas Bredsdorff

Et liv med litteratur og teater som forsker, underviser, kritiker.

 

Det var ikke altid lige ud ad landevejen,

hverken på Københavns Universitet eller Politiken.

 

Thomas Bredsdorff erindrer hvordan en rolle

som intellektuel tog form.

 

Der var en barndom, i Tønder og Schweiz. Der kom påvirkninger

i Danmark, England, Amerika, Vietnam, Grønland og ØK.

 

Undervejs møder man bl.a. Eugenio Barba, Noam Chomsky,

Paul Diderichsen, Tarjei Vesaas, Per Olof Enquist og matematiklærer

Hermansen fra mellemskolen, hvis videnskabelige metode var:

”Gør hvad du vil – men sig hvad det er.”

64/100
Glimrende bog
ifølge 7 anmeldere
De bedste priser:

7 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 7 anmeldelser af bogen "Gør hvad du vil" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Claes Kastholm Hansen 21-12-2013
Thomas Bredsdorff fortæller med stilistisk mesterskab

Fra skibsdreng til æresdoktor

Memoirer. Litteraturprofessor Thomas Bredsdorff fortæller med stilistisk mesterskab om et godt liv, forfulgt af held. [Kort uddrag]

67/100
V
i Vejle Amts Folkeblad
anmeldt af Arne Mariager 04-02-2014
En stribe fremragende essays

At gøre det kedelige til noget morsomt

En almindelig erindringsbog gad litteraturforsker og kritiker Thomas Bredsdorff ikke at skrive. Men da han fik den idé at strukturere sit liv i emner og oplevelser og fløjte på kronologien, fik piben en anden lyd. Resultatet er en munter og interessant 'samling erindringer i emneform, der også kan kaldes en stribe fremragende essays.' [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Anna Libak 27-09-2013
Smuk erindringsbog

I litteraturens tjeneste

Thomas Bredsdorffs erindringsbog er både original og læseværdig. Anmelderen er flere steder decideret uenig med forfatteren, men trods dette havde hun hele vejen igennem stor fornøjelse af at læse bogen. Erindringerne er så velskrevne, at de kan gælde som finlitteratur. En af bogens styrker er, at han skriver lige så meget om det, der ikke lykkedes, som det, der gjorde. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
KD
Glimrende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Anders Juhl Rasmussen 05-09-2013
Kloge betragtninger og fine anekdoter

Liv og litteratur

Det er indiskutabelt at Thomas Bredsdorff er en fremragende skribent. Det lyser ud af denne erindringsbog, hvor 'hvert kapitel er en enhed med et fint tankemønster og tydelige, som regel overbevisende pointer.' Man skal dog være ganske grundigt interesseret i danskfaget på Københavns Universitet for at få det fulde udbytte af den store del af bogen, der handler om Bredsdorffs akademiske meritter. Bogen er skrevet i en umiddelbart beskeden tone, men anmelderen fornemmer et nagende mindreværd i baggrunden, som desværre gør 'læsningen af de ellers kloge betragtninger og fine anekdoter lidt anstrengende.' [Kort referat]

67/100
P
i Politiken
anmeldt af Kjeld Holm 05-09-2013
Dybt fascinerende læsning
50/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Johs. H. Christensen 08-01-2014
Bredsdorff fortæller mærkeligt lidenskabsløst

Den pæne mand

Litteraturprofessoren Thomas Bredsdorffs memoirer er fortalt i en mærkeligt lidenskabsløs tone. Forfatteren har oplevet meget og kendt og truffet mange interessante mennesker, men kun sjældent koger det i sprog og erindring. 'Sval er faktisk det ord, der bedst beskriver bogen' og helt tæt på forfatteren selv kommer man aldrig. [Kort referat]

50/100
I
Middelmådig anmeldelse i Information
anmeldt af David Rehling 20-09-2013
Noget er ægte godt, men en indre sammenhæng mangler

Alt godt fra Thomas Bredsdorff

En kronologisk livshistorie var ikke sagen for Thomas Bredsdorff, som i stedet har brudt sine erindringer op i forskellige emner. Bogens springer imellem familieportræt, universitetshistorie, Grønland, teater og meget andet. Det er ikke nødvendigvis en god idé at skrive uden en rød tråd og selvom der er fine, medrivende portrætter og godt turnerede afsnit – blandt andet om Bredsdorffs interesse for den unge Morten Nielsens liv, digte og død – kunne man godt ønske sig lidt mere indre sammenhæng i fortællingerne. [Kort referat]