De anstændige af Jens-Martin Eriksen

Spar op til

204 kr.

56/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 5 anmeldere

De anstændigeaf Jens-Martin Eriksen & Frederik Stjernfelt

En på én gang seriøs og munter, lettilgængelig bog om de følger, religionens tiltagende rolle i vores samfund spiller, fx for ytringsfriheden og i den politiske kamp.

56/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 5 anmeldere
De bedste priser:

5 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "De anstændige" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Kasper Støvring 07-06-2013
Et storstilet opgør med dydens vogtere i islamdebatten

Rend mig i ytringsfriheden

Ifølge forfatterne er en række indflydelsesrige mediepersoner, politikere og debattører i Danmark blevet angrebet af en anstændighedssyge, som kommer til udtryk ved principløshed, hykleri, dobbeltmoral og kynisme. 'De anstændige forsøger at begrænse ytringsfriheden' med at fordre respekt for andre kulturer, men 'denne respekt er i virkeligheden baseret på frygt' for islam og voldelige repressalier. I bogen angriber forfatterne specifikt tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen og nu afdøde chefredaktør på Politiken Tøger Seidenfaden og viser med eksemplernes magt, at de anstændiges moralske deroute kan føre til direkte menneskelig forråelse. Argumenterne er ikke sådan lige at affeje, så det skal blive 'spændende at se, hvordan de anstændige svarer på slagene, når de engang har rejst sig igen.' [Kort referat]

67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Henrik Jensen 07-06-2013
Glimrende læsning ... analyserne går til benet og er velgørende engageret skrevet

De anstændige - og de rene hænder

Jens-Martin Eriksen og Frederik Stjernfelt er ude efter den 'udbredte politiske korrekthed,' på venstrefløjen personificeret først og fremmest i Uffe Ellemann-Jensen og Tøger Seidenfaden. Ifølge forfatterne æder den selvpålagte anstændighed sig langsomt ind på analyseevnen og fører til ofte selvmodsigende og kyniske synspunkter. Bogens 'analyser af Ellemanns og Seidenfadens grasserende anstændighed er grundige og belagt med mange, lange og uafviselige citater,' men anmelderen savner noget ideologisk fast grund under forfatternes fødder. Hvor står de egentlig selv i debatten? [Kort referat]

50/100
I
Middelmådig anmeldelse i Information
anmeldt af Tue Andersen Nexø 07-06-2013
En exceptionelt frustrerende bog

Fantasmatisk fjendebillede

Mange svar blæser i vinden i Frederik Stjernfelt og Jens-Martin Eriksens nye og 'exceptionelt frustrerende' debatbog om ytringsfrihed og islamisme. Det er som om de to forfattere gør en masse krumspring for at slippe fri af ellers oplagte tolkninger, der modsiger bogens underlige fjendebillede, nemlig De Anstændige – forstået som mennesker, der har brug for et offer – indvandrere - at solidarisere sig med. [Kort referat]

50/100
P
i Politiken
anmeldt af Poul Aarøe Pedersen 07-06-2013
En desperat kamp for at hamre et søm i sandkage
33/100
WA
Dårlig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af David Rehling 07-06-2013
Polemikgenstart

Én gang til for (og imod) Profeten

Jens-Martin Eriksen og Frederik Stjernfelts bog om Muhammed-debatten er forsynet med fodnoter og tidslinje, så den ligner et videnskabeligt værk, hvilket den dog langt fra er. Bogen er 'tilskåren polemik' med en tekst, som ikke er indstillet på fair play over for danske debattører, der har afvejet anderledes end forfatterne. Titlen oprinder fra Panduros 'De uanstændige', som var en frigørelsesroman. Mange årtier efter Panduros bog var der en 'tantet og snerpet klang' klæbet til enhver henvisning til anstændighed, men forfatterne mener, at anstændigheden pludselig er blevet in igen på den danske venstrefløj efter Muhammed-krisen. Forfatternes skydeskiver er Uffe Ellemann-Jensen og Tøger Seidenfaden, hvilket overrasker, da ingen af de to er repræsentanter for den traditionelle danske venstrefløj. Det kan ærgre, at forfatterne bruger så meget energi på at genkæmpe Muhammed-kampen, for bogens sidste kapitler er medrivende læsning, der kalder på eftertænksomhed, mens resten blot er polemikgenstart. [Kort referat]

Ikke lagt online