Denne dag, et liv af Jens Andersen

Spar op til

224 kr.

89/100
Fremragende bog
ifølge 9 anmeldere

Denne dag, et livEn Astrid Lindgren-biografiaf Jens Andersen

Genudgivelse i hardback.
„Jeg lever løs og synes, at man skal behandle hver dag, som om den var den eneste, man har,” sagde Astrid Lindgren. Hun døde som 94-årig i 2002.
Ordene ”Denne dag, et liv” mødte hun første gang som ung oprørsk pige i 1925. De fulgte hende gennem livet, i kærligheden og i kunsten som et mantra, som en form for ledetråd i menneskets uforskammet korte liv: Grib det, nyd det, brug det!
Den kunst forstod Astrid Lindgren, hvad enten hun befandt sig i naturen, forsvandt dybt ind i en skriveproces, legede heks med sine små slægtninge, kæmpede for børnebogens status, for unges rettigheder, eller som ældre trådte i karakter som miljøaktivist, fredsforkæmper og filantrop.
Jens Andersens roste og populære Lindgren-biografi, DENNE DAG, ET LIV, udkom i 2014. Det er den første nordiske Astrid Lindgren-biografi i 40 år. Den fortæller en ny historie, den går bag forfatterskabets facade, og skildrer forfatterens tanker og handlinger, kampe, nederlag og sejre, drømme og depressioner. Bogen bygger på et væld af hidtil ukendte, aldrig tidligere publicerede breve, dagbøger og fotos, samt på halvandet års samtaler med Astrid Lindgrens datter, Karin Nyman, der på nærmeste hold fulgte sin berømte mors karriere og splittede forhold til berømmelse, rigdom, ensomhed, magt - og mænd.
89/100
Fremragende bog
ifølge 9 anmeldere
De bedste priser:

9 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 9 anmeldelser af bogen "Denne dag, et liv" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Henriette Bacher Lind 28-11-2014
Intet mindre end en fuldtræffer. Læs den!

En blændende biografi

Jens Andersen har som den første nogensinde fået fuld adgang til Astrid Lindgrens breve, dagbøger, stenograferede originalmanuskripter og personlige optegnelser. Denne guldgrube af biografiske oplysninger har han med ’eminent overblik og en kolossal indlevelse klippet graciøst sammen med en rasende dygtig sans for den lille briks betydning for helheden.’ Resultatet er ’intet mindre end en fuldtræffer. Læs den, nyd den, læs den igen: Den er ud over alle bredder fortryllende.’ [Kort referat]

100/100
B
i Berlingske
anmeldt af Rikke Rottensten 30-10-2014
Forbilledligt ... skrevet med en romanforfatters mod til at lade os drage egne konklusioner

En klog bog om en klog kode

Jens Andersen har skrevet en forbilledlig Astrid Lindgren-biografi, som ikke smider tunge konklusioner i hovedet på læseren, men tværtimod som en roman lader læseren drage sine egne konklusioner ud fra det nøje udvalgte stof og litterære forløb. En af de overraskende indsigter for denne anmelder er omfanget af Astrid Lindgrens betydning. ’Ét er den litterære arv af børneklassikere, noget andet er hendes betydning for udviklingen af børne­litteratur generelt, hendes direkte hjælp til almindelige mennesker – både økonomisk og vejledende – og hendes stærke politiske engagement.’ Man får lyst til at genlæse en stak af bøgerne med voksenøjne og med ’den viden, Jens Andersens helt fremragende Astrid Lindgren-biografi’ bidrager med som en ekstra dimension til et i forvejen storslået forfatterskab. [Kort referat]

100/100
P
i Politiken
anmeldt af Per Svensson 30-10-2014
En uophørligt fascinerende og gribende bog
83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Damián Arguimbau 31-10-2014
Et smukt og fængende eftermæle over en utrolig gavmild og spændende personlighed

En skrivende østers

Man kan næppe finde en mere kvalificeret person at spørge om, hvad en god børnebog er, end Astrid Lindgren. Men da hun på et tidspunkt fik spørgsmålet, var hendes svar såre lakonisk: ’Den skal være god. Jeg kan forsikre om, at jeg har grublet over det længe, men jeg kan ikke finde noget andet svar.’ Sådan citerer Jens Andersen den store svenske forfatterinde i sin fængende biografi. Selvom hun ikke kunne give et kvikt svar på spørgsmålet, kan hendes internationale betydning for børnelitteraturen ikke undervurderes, og det kan hendes store hjerte heller ikke. Hun besvarede et utal af personlige henvendelser i hele sit forfatterliv og gav betydelige summer til de mange, der bad hende om økonomisk hjælp. Alt sammen får vi kærligt og respektfuldt fortalt i dette smukke ’eftermæle over en utrolig gavmild og spændende personlighed.’ [Kort referat]

Ikke lagt online
100/100
LX
fra Litfix
anmeldt 30-03-2016
83/100
KI
Fremragende anmeldelse fra Kig ind i bogens verden
anmeldt 22-03-2015
Gribende læsning!
Jens Andersens orkestrering af stoffet er mesterlig
80/100
B1
fra Bare et kapitel mere
anmeldt 20-06-2017
Utrolig velskrevet og meget levende fortalt
Et helskabt billede af en kvinde, hvis fortryllende børnebøger jeg nødigt ville havde været foruden
67/100
OT
Glimrende anmeldelse fra Ordtryk
anmeldt 30-08-2015
En interessant og kærlig historie
83/100
BB
Fremragende anmeldelse fra Bogblogger.dk
anmeldt af Anne Wehner 18-04-2019
Giver en helt unik indsigt i et fantastisk menneske
En af de bedste bøger, jeg længe har læst