Her græder den konkrete krop
’Caspar Eric er en usædvanlig følsom digter,’ der vil blive både omfavnet og skrinlagt af dansklærere og kulturskribenter for sine ’ungdommelige/nutidige konkreter såsom pizza, Vanilla Coke, Nike, MacBook.’ For denne anmelder er det blot ’hyperrealistisk product placement, i hænderne og munden på et alt andet lige fuldstændig konventionelt, centrallyrisk, hjertesmertende digterjeg. Men det fungerer jo, med en flot, smooth monstrøsitet, og jo mere maskinelt enerverende, desto stærkere, jo mere bare kækt irriterende, desto svagere.’ [Kort referat]