Men altsåaf John Cleese

Afhængig af latterkramper

[Om den engelske udgave] John Cleese kan takke sin dybt neurotiske og fuldstændig uberegnelige mor for sin verdenssucces som komiker. Hun gav ham mængder af komisk råstof at arbejde med, men de ’overdrevne forsøg på at please omgivelserne, som moren skabte, har også redet ham som en mare det meste af livet’ og kostet store summer på terapi-regninger. John Cleeses selvbiografi lægger fabelagtigt ud, men bliver desværre mere og mere kedelig i takt med at hans karriere tager fart. Der er dog hele vejen igennem bogen mange ’charmerende vanvidsberetninger’ om kendisser og andre komikere. [Kort referat]

Og nu til noget helt andet

I betragtning af, at John Cleese er manden bag ministeriet for gakkede gangarter, store dele af Monty Pythons psykedeliske satire og den forrykte hotelejer Basil Fawlty med mere er første bind af hans erindringer lidt skuffende. ’John Cleese virker som en interessant og sympatisk mand,’ og der er gode grin rundt om i bogen, men han ’fortæller med en detaljeringsgrad, der nogle gange er nærmest pedantisk.’ [Kort referat]