30 år er en evighed
For mere end 30 år siden var Robert M Pirsigs eksistensfilosofiske roadmovie-roman, Kunsten at vedligeholde en motorcykel, et litterært breaking news. Tænk at blive underholdt samtidig med at man blev klogere. På sig selv, på verden og den uudgrundelige zen-tilstand. Mærkeligt også, at en bog, der har givet nyt perspektiv til hundredtusinder af læsere, i den grad kan blive overhalet af virkeligheden. Men det er sket her på ’den anden side af globaliseringen, internettet og den grænseløse information.’ Pirsigs erkendelsesmæssige stræben virker mærkelig fremmed i dag hvor teknik og ånd ikke længere er modsætninger, men to sammensmeltede sider af samme sag. [Kort referat]