Den lidt for tamme tænker
Jens Christian Grøndahl er ’en af vore bedste intellektuelle, måske den bedste, måske den sidste.’ Det er ’en fornøjelse at læse’ hans præcise og velskrevne tanker om flygtningekrisen og europæisk kultur, men spørgsmålet er, om han som den pæne og ordentlige forfatter han er, vækker nogen genklang i en tid ’præget af demagogi, af populisme, af vulgaritet og uvidenhed.’ Måske burde han lægge noget af pænheden af sig og optræde ’skarpere, mere polemisk, mere uvasket, mere vilddyr på vegne af sin sag.’ [Kort referat]