Europas ambassade af Jens Christian Grøndahl

Spar op til

34 kr.

69/100
Virkelig god bog
ifølge 6 anmeldere

Europas ambassadeEssayaf Jens Christian Grøndahl

Europas ambassade er et rejseessay, der gennem indtryk, møder og samtaler forsøger at tage bestik af, hvordan flygtningekrisen påvirker vores forventninger til fremtiden og vores selvforståelse som danskere og europæere.


I februar 2016 rejste Jens Christian Grøndahl til Lampedusa for at opleve det lille fiskersamfund, hvor man som Europas yderste forpost har modtaget tusinder af bådflygtninge med åbne arme.


Men kan de nordeuropæiske velfærdssamfund tage imod et uanet antal flygtninge uden at slå sprækker? Eller svigter vi åbenheden som grundværdi, hvis vi lader os lamme af frygt for de mange, der ser ”Europa” som et synonym for håb?

69/100
Virkelig god bog
ifølge 6 anmeldere
De bedste priser:

6 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Europas ambassade" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Lars Handesten 03-06-2016
Nuancerede og personlige refleksioner

Grøndahl skriver klogt om flygtningekrisen og Europas selvforståelse

Jeg vil til enhver tid hellere læse ”Europas ambassade” med nuancerede og personlige refleksioner end se en ørkesløs debatudsendelse i tv, hvor debattører og værter råber i munden på hinanden, skriver Lars Handesten i anbefaling af Jens Christian Grøndahls essay om flygtningekrisen [Kort uddrag]

83/100
I
Fremragende anmeldelse i Information
anmeldt af Peter Nielsen 04-06-2016
En helt nødvendig bog
Et fortrinligt rejseessay om Europas udfordringer

Eksemplarisk rejsende

Jens Christian Grøndahl har skrevet et fortrinligt rejseessay om Europas udfordringer med flygtninge og migranter. Hvis politikere stadig kunne læse bøger, ville jeg sige, at de skulle læse den [Kort uddrag]

67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Per Nyholm 15-06-2016
En fornøjelse at læse

Den lidt for tamme tænker

Jens Christian Grøndahl er ’en af vore bedste intellektuelle, måske den bedste, måske den sidste.’ Det er ’en fornøjelse at læse’ hans præcise og velskrevne tanker om flygtningekrisen og europæisk kultur, men spørgsmålet er, om han som den pæne og ordentlige forfatter han er, vækker nogen genklang i en tid ’præget af demagogi, af populisme, af vulgaritet og uvidenhed.’ Måske burde han lægge noget af pænheden af sig og optræde ’skarpere, mere polemisk, mere uvasket, mere vilddyr på vegne af sin sag.’ [Kort referat]

67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Arne Hardis 01-07-2016
Jens Christian Grøndahl ... tør formulere tvivl om tidens vanskelige spørgsmål

Omvejen omkring Lampedusa

Tvivl. Spændt op mellem empati og bekymring leder Jens Christian Grøndahl efter fodfæste i det store opgør om flygtninge og migranter. [Kort uddrag]

Ikke lagt online
33/100
B
i Berlingske
anmeldt af Søren Kassebeer 03-06-2016
Tænk, hvis Grøndahl turde mene noget rigtigt markant

Lampedusa tur/ retur

Foranlediget af flygtningekrisen har Jens Christian Grøndal bevæbnet sig med sin mest dannede pen og begivet sig ud på en længere rejse til Rom og videre til den italienske ø Lampedusa for at tage situationen i øjesyn og undervejs tale med en række ikke særlig markante meningsdannere og politiske skikkelser. Resultatet er et langt essay fyldt med fluffy udsagn, som først og fremmest stadfæster ’Grøndahls egen selvforståelse som dannet europæer’ og som kunne have været interessant, hvis han for en gangs skyld ’turde mene noget rigtigt markant og tale med markante mennesker, der ikke alle sammen mere eller mindre går rundt og tænker det samme, som han selv går rundt og tænker.’ [Kort referat]

83/100
NJ
i Nordjyske
anmeldt af Otto Pretzmann 15-06-2016
Fremragende ... i sandhed europæisk af vingefang
Ikke lagt online