Jeg er fodbold af Zlatan Ibrahimovic

Spar op til

84 kr.

50/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 2 anmeldere

Jeg er fodboldaf Zlatan Ibrahimovic

Jeg er fodbold er en billedbåren selvbiografisk bog om Sveriges største fodboldstjerne gennem tiderne, Zlatan Ibrahimovic. Vi får her alt at vide om hans fodboldkarriere, lige fra de tidlige år i Malmö FF til Manchester United og til og med skiftet til hans nuværende klub, LA Galaxy. I bogen fortæller Zlatan med egne ord om, hvordan det er at gå fra at være underdog til superstjerne, hvordan det gik til, da han forlod Milan til fordel for Paris SG, og hvordan han kom igennem den svære knæskade i Manchester United. Men også om målene, sejrene og følelsen af altid at måtte være bedre end alle andre for at blive accepteret som svensk.
Bogen indeholder også interview med spillere, trænere og venner, der har været med på rejsen, såsom José Mourinho, Paul Pogba, Patrick Vieira, Roland Andersson, Henrik Larsson, Thierry Henry og Mino Raiola for at nævne nogle stykker. Alle fortæller de om deres syn på Zlatan, og vi får et nuanceret billede af Sveriges største fodboldstjerne nogensinde.
Bogen er rigt illustreret med billeder fra Zlatans karriere og rundes af med halvtreds siders samlet statistik over Zlatans karriere fra 1999-2018. Hvor mange minutter spillede Zlatan i Inter? Hvor mange mål har han scoret med højrebenet? Her er alle fakta samlet for samtlige klubber, han har spillet i samt for landsholdet.
Bogens tekster er skrevet i samarbejde med journalist og forfatter Mats Olsson, som igennem de seneste tre år er mødtes med Zlatan ved flere lejligheder for at tale om hans fodboldkarriere. Mats Olsson står desuden for samtlige af bogens øvrige interview.
I den storsælgende biografi Jeg er Zlatan, som udkom i 2011, fulgte vi Zlatans vej fra barndommen i Rosengård i Malmø til at blive en af verdens største fodboldstjerner. I denne bog, Jeg er fodbold, får vi et unikt indblik i Zlatan Ibrahimovics fodboldkarriere.
50/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 2 anmeldere
De bedste priser:

2 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 2 anmeldelser af bogen "Jeg er fodbold" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
I
Glimrende anmeldelse i Information
anmeldt af Bo Kampmann Walther 09-11-2018
Sjældent har en fodboldbog været så lækker

Verdensherskeren Zlatan

Ny og lækker kaffebordsbog om fodboldkosmopolitten Zlatan Ibrahimovic rammer lige ned i den bløde, hvide mands fascination af røvhuller, der giver fingeren til jantelov og politisk korrekthed. [Kort uddrag]

33/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Nicklas Freisleben Lund 14-01-2019
En flot og overflødig udgivelse

En tynd kop Zlatan til kaffebordet

Zlatan Ibrahimovics ”Jeg er fodbold” er en flot og overflødig udgivelse, der lander et sted mellem vennebog deluxe og Wikipedia. [Kort uddrag]