Sult (1934-versionen)Nyoversat. Med forord af Kim Leineaf Knut Hamsun

Leines gæld til Hamsun

Kim Leine har nyoversat Knut Hamsuns berømte debutroman og skrevet forord til den. Anmelderen har med glæde læst bogen for første gang, og ganske som forventet lever den op til sit enorme ry. Det er opløftende, at store klassikere kan være så fulde af liv her og nu. I Leines udgave fremstår hovedpersonen som vores samtidige: 'en moderne arketype, modernitetens Odysseus, han har hverken 'ude' eller 'hjemme', men er fanget i storbyens ingenmandsland; han er den unge mand, fuld af grandiose ambitioner og afgrundsdyb usikkerhed.' Det fascinerende ved ham er, at man som læser er med ham og inden i ham hele tiden, men alligevel ved man intet om ham. [Kort referat]

"Plørefuld af sult"

Anmelderen frygtede, at Knut Hamsuns Sult er en af den slags romaner, som har størst effekt når man læser den som ung. Men han tog heldigvis fejl. 'Sult er stadig en sublim, stærkt urovækkende læseoplevelse,' for den eksistentielle smerte og desorientering, der lægges frem i forfatterens uforlignelige, mærkeligt opløste prosa hvor 'sneen falder i tjavser' og hovedpersonen er 'plørefuld af sult,' var ikke anderledes i 1890 end den er i dag. Kim Leines oversættelse af Knut Hamsuns 1934-revidering er ramt på kornet. [Kort referat]

Misforstået klassikerformidling

Denne anmeldelse af Knut Hamsuns 'Sult' forholder sig ikke til den klassiske roman, men udelukkende til oversættelsen og det forhold, at det ikke er forfatterens originale udgave fra 1890, der er oversat fra norsk, men en langt senere og mere afdæmpet revideret version. Problemerne begynder allerede i Kim Leines forord, der analyserer romanen bovlamt og fortæller brudstykker af oversætterens i denne sammenhæng totalt ligegyldige livshistorie. Selve teksten er høvlet flad og banal af en skamløst tonedøv oversætter, der synes at arbejde efter det forhåndenværende ords princip. 'I romanens legendariske indledende sætning er ’forunderlige’ således umotiveret gengivet som ’mærkelige’, men otte sider længere fremme henstår glosen uoversat.' Anmelderen betragter denne klassikeroversættelse som 'et meningsløst og overflødigt foretagende', der er 'amatøragtigt udført.' [Kort referat]