I Blue ocean-skift undersøger Kim og Mauborgne en lang række virksomheder og organisationers arbejde med blue ocean-strategi. De ser på virksomhedernes succeser og fejltagelser og viser, hvordan man oparbejder nye markeder, skaber vækst og gør medarbejderne i stand til at handle. Virksomheders ledere og chefer får hjælp til at skabe succes i brancher, der er præget af høj konkurrence. De skal skille sig ud fra mængden og fra markedets ofte identiske produkt- og serviceudbud. Virksomhederne skal være unikke på et marked, der kun belønner et prisfald eller en stigning i kvalitet, og virksomhedernes fokus skal flyttes væk fra konkurrenterne. Gennem indsigt i den menneskelige psykologi udvikler forfatterne en model til at skifte fra et rødt konkurrencefyldt ocean til et blåt ocean uden konkurrenter. For det første skal man sætte det rigtige hold. Herefter skal man ved hjælp af bogens værktøjer identificere virksomhedens nuværende marked og dens vækstpotentiale. Dernæst gentænke markedets afgrænsning og til sidst gennemføre et blue ocean-skift.
Vi er stødt på 2 anmeldelser af bogen "Blue ocean-skift" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
100/100
BØ
i Børsen
anmeldt af Henrik Ørholst 07-12-2017
Årets bedste ledelsesbog
Årets bedste ledelsesbøger
Der er solgt 3,6 mio. eksemplarer af "Blue Ocean Strategy", siden bogen første gang udkom i 2005, og nu er der kommet en ny og opdateret udgave på dansk. Den hedder "Blue Ocean Skift", og den er i stand til at fastholde det bedste fra den ikoniske bog samtidigt med, at der er nye tanker og synspunkter. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Ulla Bechsgaard 30-12-2017
Inspirerende
Gør dine konkurrenter overflødige
Helt nemt er det ikke at bevæge sig fra det røde til det blå ocean, hvor virksomhederne har skabt sig et unikt marked uden konkurrenter. Forfatterne til ”Blue Oceon Skift” forsøger at vise vejen. [Kort uddrag]