Alt hvad du ejeraf Caspar Eric

Selvterapi som forlagsreklame

Caspar Erics personligt dybtfølte bidrag til ’sorglitteraturen’ skæmmes af fyldstof og sentimentale klicheer. [Kort uddrag]

Det evige tab

Caspar Eric, der blev udråbt til sin generations lyriske stemme med den vellykkede og vældig tidstypiske hashtagdigtsamling ”7/11” (2014), kredser om det banale i sin seneste poesiudgivelse ”Alt hvad du ejer”. Titlen har noget romantisk storladent over sig, samtidig med at den flirter med det nærmest kapitalistiske spørgsmål om ejerskab. [Kort uddrag]

At noget skulle have været er i sig selv en løgn

Anti-cispus. Caspar Erics digtbog gør sig hjerteskærende dum og klog – og ikke altid i den rækkefølge – på et liv, der ikke skulle være. [Kort uddrag]

Personlige problemer giver ikke nødvendigvis god poesi

Caspar Erics fjerde digtsamling, ”Alt hvad du ejer”, har et vigtigt emne, men er for lang, monoton og løst snakkende [Kort uddrag]

Selvundersøgelse ender i selvmedlidenhed

Caspar Erics »Alt hvad du ejer« er mislykket som digtsamling, men ikke uinteressant som produkt af sin samtid, mener Mette Høeg. [Kort uddrag]

At bære det, man har mistet

Sorgen over at miste et kommende barn får rørende udtryk i Caspar Erics sprogligt set ligefremme, men også lidt uintense fjerde digtbog. [Kort uddrag]

”Alt hvad du har mistet / skal du for evigt bære med dig”

Caspar Eric er aktuel med sin ventede fjerde poetiske udgivelse, og omdrejningspunktet er råt, skrøbeligt og dybt personligt; men også en større menneskelig fortælling. Alt hvad du ejer kredser om sorgen, skylden og skammen ved at miste et barn tidligt i graviditeten, at miste kærligheden derefter, og at skulle forsøge at finde fodfæste i et voksenliv, der både er blevet givet og – på samme tid – frarøvet én. [Kort uddrag]

ALT HVAD DU EJER

Caspar Eric mestrer at skrive, så man bliver rørt, og denne gang er der noget mere skrøbeligt på spil. [Kort uddrag]