Louisiana Revy. Marsden Hartley af Ingen forfatter

Spar op til

26 kr.

?/100
Endnu ingen anmeldelser

Louisiana Revy. Marsden Hartley60. årgang hæfte 1af Ingen forfatter

MARSDEN HARTLEY
Louisiana Revy - Udstilling 19.9.2019 - 19.1.2020
Selv om Marsden Hartley kaldes for "Amerikas første store moderne maler i det 20 århundrede", har hans fascinerende skæbne, originale værk og rolle i kunsthistorien længe være overset. Nu præsenterer Louisiana ham på den første store, retrospektive udstilling i Europa i godt 60 år.
Amerikanske Marsden Hartley (1877-1943) var både maler og digter, og hans værk kan betragtes som en bro mellem europæisk og amerikansk modernisme. Hartley levede store dele af sit liv som nomade mellem Europa og USA, og disse rejser mundede ud i række dybt originale værkgrupper fra 1906 til 1943. Blandt disse tæller en serie abstrakte malerier skabt med udgangspunkt i militærsymboler fra Første Verdenskrigs rædsler, mennesketomme, næsten surreelle landskaber fra New Mexico og feminiserede figurmalerier af muskuløse arbejdsmænd.
Før Første Verdenskrig deltog Marsden Hartley i Gertrude Steins berømte saloner i Paris, besøgte Wassily Kandinsky og Gabriele Münter i München, og Franz Marc inviterede ham til at vise hans mystiske billeder på den berømte udstilling Erster Deutscher Herbstsalon i Berlin i 1913 sammen med de øvrige medlemmer af Der Blaue Reiter.
Også i hjemlandet befandt Marsden Hartley sig blandt den kunstneriske elite. I New York var han i stald hos den berømte fotograf og fremsynede gallerist Alfred Stieglitz, der hjalp ham økonomisk på alle hans rejser og udbredte kendskabet til ham. På trods af den centrale placering i kunstlivet er Hartley forblevet en overset skikkelse i USA og en ukendt figur i Europa, måske på grund af værkets mangesidede karakter, der har gjort det svært at placere ham i kunsthistorien.
Louisianas udstilling er således den første retrospektive Hartley-udstilling i Europa i godt 60 år – og en af de største præsentationer af kunstnerens værk i det hele taget. Med over 110 malerier favner udstillingen hele kunstnerens virke, herunder også hans arbejde som digter og essayist.
?/100
Endnu ingen anmeldelser
De bedste priser:

Ingen boganmeldelser ...Læs mere

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Louisiana Revy. Marsden Hartley' i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 107.370 andre anmeldelser af bøger.