Døden kører Audi af Kristian Bang Foss

Spar op til

69 kr.

79/100
Virkelig god bog
ifølge 9 anmeldere

Døden kører Audiaf Kristian Bang Foss

„Waldemar fortalte om sine sygdomme og syndromer. Han var en omvandrende lærebog i sjældne og uhyggelige lidelser, fejlede et utal af ting, som jeg hver især ville have slået ihjel for at undgå at blive ramt af. Jeg kom til at tænke på en dokumentarudsendelse, jeg havde set under en af mine natfjernsynsseancer. Den handlede om en kvinde, der var blevet ramt seks gange af lynet. Det var samme urimelighed, der gjorde sig gældende her.“

 

Asger dummer sig og mister alt og må tage et job som handicaphjælper for Waldemar, verdens sygeste menneske. Deres hverdag sammen i betonghettoen Stentofte på Vestegnen er et studie i håbløshed. Indtil de kører sydpå for at opsøge Torbi el Mekki, en healer i Marokko, Waldemars sidste håb.

 Lydbogen er indlæst af Stefan W. Mortensen

79/100
Virkelig god bog
ifølge 9 anmeldere
De bedste priser:

9 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 9 anmeldelser af bogen "Døden kører Audi" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
WA
Enestående god anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Lars Bukdahl 26-10-2012
Nådesløst abeskøn roman! - og årets bedste bog 2012?

En abe på taget

Kristian Bang Foss' nye roman om den handicappede Waldemar og hans hjælper, jeg-fortælleren Asger, der er taget på roadtrip til Marokko, er noget af det mest vidunderligt Dickens'ske, der nogensinde er udkommet på dansk. Bogen er fuld af 'pludselige personer og magtfuld metaforik, gerne kombineret i surreelle situationer', og den er fra start til slut en fantastisk, rodet rejse ud i et 'satirisk og kosmisk sortsyn', som man håber aldrig slutter. Måske 'årets bedste bog 2012'? [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Per Krogh Hansen 27-10-2012
Der er stor smerte i denne bog, men også humor, medmenneskelighed og håb

Med Audi i bundfaldet

Kristian Bang Foss skildrer loyalt, 'eminent og bevægende' et par figurer, der er faldet ned i bunden af samfundet – den alkoholiske Asger og den dødssyge Waldemar. En dag lægger de en plan, som er lidt mere omfattende end deres daglige tidsfordriv, nemlig at rejse til Algeriet, hvor en healer efter sigende kan kurere de selv de mest dødssyge. Titlen antyder hvordan det ender, men ved siden af den store smerte, der præger denne bog, er der lige så meget 'humor, medmenneskelighed og håb.' [Kort referat]

83/100
I
Fremragende anmeldelse i Information
anmeldt af Tue Andersen Nexø 22-10-2012
Det her er helt utroligt godt ... enhver bør læse 'Døden kører Audi'

Men størst af alt er Borgerservice

Døden kører Audi er 'en fantastisk roman', som enhver bør læse. Men storheden ligger i momenterne, desværre ikke i helheden. Den sidste fjerdel af romanen kammer over og løber ud i forudsigelighed og tomgang, men indtil da - og også i løbet af den uambitiøse slutning - er der disse 'vilde, fantastiske øjeblikke' hvor forfatteren veksler mellem 'absurd morsomme passager og smukke, ekspansive, trøstesløse beskrivelser af byen og Underdanmark og altings meningsløshed.' De alene er nok til at Kristian Bang Foss' nye roman kandiderer til 'en af årets bedste.' [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
P
i Politiken
anmeldt af Lilian Munk Rösing 22-10-2012
Djævelsk humor og infernalsk poesi
67/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Frank Sebastian Hansen 21-10-2012
Overrumpler med poetiske og præcise træffere

Had og sortsyn

Imponerende morbid er Kristian Bang Foss i denne lækkerbisken for misantroper. Romanen handler om reklamemanden Asger, der efter sit livs nedtur tager på et skæbnesvangert europæisk roadtrip, endemål: Marokko, sammen med invalidepensionisten Waldemar. Forfatteren er en stor stilist med syre i pennen og han rammer 'det forædte velfærdsdanmark' lige i julesylten. Men man skal som sagt befinde sig godt med sortsyn og generel menneskeforagt for at nyde herlighederne fuldt ud. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
KD
Glimrende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Nils Gunder Hansen 22-10-2012
Skriver både mere underholdende og mere poetisk end de fleste andre prosaister i Danmark

Frihed er en healer i Marokko

Anmelderen er imponeret af Kristian Bang Foss' evne til at skrive både underholdende og poetisk, men i denne roman er det vanskeligt at finde den egentlige hensigt. Handler den om velfærdsstatens tabere? Er det en besk komedie a la 'Klovn'? Handler den om meningsløshed vs. frihed? Ingen af delene hænger rigtigt ved, for det er som om den meget, meget dygtige forfatter 'mangler modet til at tage det sidste skridt' og i stedet nøjes med at demonstrere 'forskellige former for litterær brillans.' [Kort referat]

67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Mikael Busch 20-10-2012
Velskrevet og morsom

Rigtige venner kører folkevogn

Efter finanskrisen i 2008 går det grundigt ned ad bakke for den kreativt beskæftigede Asger. Han mister job og kæreste og begynder at arbejde som handicaphjælper for den multihandicappede Waldemar. Romanen tager fart da de to kører ned gennem Europa for at få en audiens hos en marokkansk healer. Bogen, der udmærket kan læses som 'et opgør med behandlersamfundet' er 'velskrevet og morsom,' og forfatteren har 'et godt blik for det komiske i banale hverdagssituationer.' [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
NJ
i Nordjyske
anmeldt af Jens Henneberg 22-10-2012
Et festfyrværkeri af skæve bemærkninger og iskolde replikker

Bag ironien gemmer sig dyb alvor

Der er eksistentiel dybde i Kristian Bang Foss' tilsyneladende overfladiske roman om jeg-fortælleren Asger og den multiinvaliderede Waldemar. Bag al ironien og det sproglige festfyrværkeri ligger der en grundstemning af kedsomhed og intethed, som gemmer på dyb alvor. [Kort referat]

Ikke lagt online
100/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Katrine Nadia Jørgensen 20-12-2012
Man kan ikke andet end at grine højt og længe. Læs den!

Kommunehumor på dødsruten

Død og sygdom følger med Asger og den multihandicappede Waldemar på deres roadtrip ned gennem Europa til Marokko, men Kristian Bang Foss 'dulmer alvoren med sin knivskarpe humor.' Man kan ikke andet end at 'grine højt og længe. Læs den!' [Kort referat]

Ikke lagt online