Hvedekorn 1, 2020, indeholder både en hel bisværm af haikuer af den evigunge veteran Viggo Madsen, født 1943, blandt andet disse:
jammerkommode! hør bare den tone, mand! et flæb uden flab!
jeg kan undvære bare ikke det hele og ikke med ét
jeg ter mig tosset sådan som mit liv gør nar af mit stakkels jeg
og to hidsigt dannede digt af den reelt purunge debutant Sudenaz Varisli, dette er det første:
bag gendarmeriets smil
puella; et offer for venus’ prostitution og selvstændige slaveri? pige med onyxørering, plastikbelagt og skinnende under klinikkens fluorescente lys laboratorieliv, uordenlig dagsorden, en diskurs krydret med latent gift? totusinde kelvin før hun når sit smeltepunkt, femtusinde ord før hun når sit frysepunkt
en sand virago gemt i pinende obskuritet
- sisyfosfortællinger skræmmer mig inte
og (Hvedekorn indeholder aldrig kun både-og, men altid både-og-og-atter-og) nye renfærdigt og nævenyttigt nonsesnsiske ordlister ved Jesper Elving, fx findes disse ord nu og for altid (også) på dansk:
Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Hvedekorn 1 2020' i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 107.437 andre anmeldelser af bøger.