Hvad digter han så om, Klaus Høeck, i denne digtsamling, Password? Jo, han digter om sin elskede, om sin have og ikke mindst roserne i den, om bønderne, som han mener tager livet af såvel fugle som vilde blomster og bier i omegnen, om whisky, om fuglene og rådyrene, om gamle venner, om sin påklædning fra inderst til yderst, om musik og billedkunst, om at tage brusebad om lørdagen, om at gå en tur i skoven, han går tit tur i skoven. Og så handler det som døden, døden, som selvfølgelig gerne må vente lidt, men som nok skal finde Klaus en dag – eller også finder han den, fx en dag, når han går tur langt inde i skoven.
Kort sagt: Password handler om alting, om alting i hele verden, og det hele kommer i en lind strøm, uforudsigeligt, uden logisk eller på anden måde prioriteret rækkefølge eller noget i den retning. Man kunne kalde det stream-of-consciousness i bunden form, og det er både lærerigt og underholdende og helt kolossalt livsbekræftende.
Klaus Høeck har med Password angiveligt skrevet sin sidste bog, men den flagrer og flintrer alt for veloplagt til, at pension virker sandsynlig. [Kort uddrag]
Forfatteren bag digtene i ”Password”, Klaus Høeck, er en grøn digter, der savner lærkesang. Han er ikke alene. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
83/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Ole Møller 17-02-2021
En rig bog
Der er ingen mislyde i Klaus Høecks digte
Vellykket balancegang på poesiens samuraisværd
Døden er et af de gennemgående temaer i Klaus Høecks nye digtsamling, "Password". Et andet er digtningen, som problematiseres fra mange vinkler. Men Høeck kan ikke holde op med at skrive, og han holder balancen, skriver anmelderen. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
100/100
B.
fra berlingske.dk
anmeldt af Jørgen Johansen 14-03-2021
Den store alvor og den store morskab går hånd i hånd
Anmelderen er svært begejstret for det forfatteren selv kalder »sin sidste bog«
Dansk litteraturs store katedralbygger, Klaus Høeck, evner i digtsamling »Password«, med suveræn selvfølgelighed, slentrende lethed og frihed, ubesværet at forene hverdagenes små og store hændelser og aktiviteter med eksistentielle overvejelser og politiske kommentarer. [Kort uddrag]
Som den skov, Klaus Høeck vandrer i, er hans store digtsamling som et åbent landskab med mange veje og spor, hvor der aldrig er langt fra det sublime og ophøjede til det jævne og hverdagslige. [Kort uddrag]
