Den sidste kamel døde ved middagstid af Elizabeth Peters

Spar op til

94 kr.

76/100
Virkelig god bog
ifølge 5 anmeldere

Den sidste kamel døde ved middagstidaf Elizabeth Peters

Ubetaleligt morsomt, ubestikkeligt historisk korrekt, usigeligt dramatisk og dertil både sexet og selvironisk. - Weekendavisen

Året er 1897, og ægyptologen og detektiven Amelia Peabody, hendes mand, Radcliffe Emerson, og deres søn, Ramses, er på en mission i den sudanesiske ørken. Nogle måneder tidligere er de i London blevet kontaktet af den engelske aristokrat Viscount Blacktower, der har bedt dem om at finde hans søn og svigerdatter, som forsvandt i Sudan på uforklarlig vis mere end ti år tidligere. Blacktower har fornylig modtaget en mystisk besked, skrevet på papyrus, samt et kryptisk kort, som ligner et skattekort. Dette har givet ham håbet tilbage om, at hans kære stadig er i live. Hverken Amelia eller Radcliffe tror, at beskeden er ægte, men for dem er skattekortet en uimodståelig fristelse, og de må af sted. I ørkenen møder de den unge pige Nefret, som slår følge med dem og ændrer deres liv for evigt ...

LEKTØRUDTALELSE:
Henvender sig til kvinder, der kan lide historiske spændingsromaner, krydret med masser af kærlighed og ægyptologi (...) Fortælleren / hovedpersonen henvender sig direkte til læseren i sin fortælling, der vittigt og medrivende udruller en eventyrlig og lidet sandsynlig historie (...) Til læsere af fx Lindsey Davis, Christian Jacq, eller Maria Hellebergs bøger. Bogen vil kunne underholde de fleste (kvindelige) læsere, og mange vil nok få lyst til at læse flere bøger i serien. - Maria Björnsdóttir, lektør

PRESSEN SKREV:
Amelia Peabody, bogens fortæller, er victoriatidens kvindelige svar på Indiana Jones. Eventyrlysten, fuld af gåpåmod, parat til lidt af hvert med sit nyttige værktøjsbælte, irriterende, ukuelig og aldeles charmerende.(...) En herlig, komplet usandsynlig røverhistorie, der kombinerer spænding og historisk kolorit med en velgørende, ironisk humor og serverer det hele i en passende, lidt gammeldags sprogtone. - Litteratursiden

Egyptologisk mysterium. Ubetaleligt morsomt, ubestikkeligt historisk korrekt, usigeligt dramatisk og dertil både sexet og selvironisk. Velkommen til Amelia Peabody. - Anne Knudsen, Weekendavisen

For efter 400 sider i selskab med Amelia Peabody kan jeg godt se, hvad det er, det danske forlag har forelsket sig i: historisk spænding i naturlige omgivelser, erotik i solide ægteskabelige rammer og en helt unik tone, der nok er det mest bemærkelsesværdige ved bogen (...) og hopper man på vognen, er turen livlig og munter. Politiken, 4 hjerter
76/100
Virkelig god bog
ifølge 5 anmeldere
De bedste priser:

5 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Den sidste kamel døde ved middagstid" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
WA
Enestående god anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Anne Knudsen 17-05-2013
Ubetaleligt morsomt ... usigeligt dramatisk og dertil både sexet og selvironisk

Den hemmelige by

'Elizabeth Peters skriver raffineret, selvironisk historisk fiktion' med udgangspunkt i hendes egen uddannelse som egyptolog og en smittende glæde ved victoriansk ramasjang. Historien er helt klassisk: Lord Blacktowers søn har i ti år været forsvundet i Sudans ørken, men han nægter at tro, at han er død, så han beder kvindesagsforkæmperen Amelia Peabody og hendes mand, professor Emerson, om at opspore ham. I første omgang nægter parret, men snart går turen naturligvis til Afrika via et gammelt kort og masser af 'drama, humor, mysterier og forbrydelser.' Stilistisk er vi langt over Dan Brown og forhåbentlig slår romanen an i Danmark, for der er mange flere uoversatte bøger om den fabelagtige Amelia Peabodys eventyr. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
P
i Politiken
anmeldt af Lise Garsdal 01-06-2013
Livlig og munter
67/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Helle Kastholm Hansen 26-05-2013
Sjovt, underholdende og uforpligtende eventyr ... skønt og skørt

Værd at læse

Indiana Jones' kvindelige sidestykke hedder Amelia Peabody. Hun er egyptolog, detektiv og er nu seks gange 'med britisk gævhed draget i felten med mand og søn for at løse utrolige mysterier.' Denne roman er danske læseres første møde med hende, men forhåbentlig kommer der flere bind med hendes underholdende eventyr. [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
F
i Femina
anmeldt af Julia Lahme 13-06-2013
Du er nødt til at snige denne perle af en roman ned i strandtasken

Kvindelig Indiana Jones

Hvem er ikke fan af Victoria-tiden? Og hvem elsker ikke Indiana Jones? Begge dele får man i rigt mål i denne charmerende roman om egyptolog-detektiven Amelia Peabody, der sammen med sin 'ubeskriveligt lækre mand' Radcliffe er på skattejagt i den sudanesiske ørken. 'Du er nødt til at snige denne perle af en roman ned i strandtasken.' [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Louise Engelst 04-07-2013
En kvindelig Indiana Jones

En kvindelig Indiana Jones

Som en kvindelig pendant til Indiana Jones (med paraply i stedet for pisk) er arkæologen Amelia Peabody spændende selskab. Hun kommer ud for mindst lige så mange farer som sit mandlige film-modstykke og forfatterens dagbogsstil fungerer glimrende med god brug af udtryk fra slutningen af 1800-tallet. Man er dog aldrig i tvivl om, at heltinden slipper helskindet fra det hele. [Kort referat]

Ikke lagt online