“Jeg bor alene i en garage med en bærbar computer og en gammel håndgranat. Det er rigtig hyggeligt.”
I den østlige del af Reykjavik sidder en ældre kvinde i en garage og venter på at dø. I Hallgrímur Helgasons seneste roman har Herbjørg Maria Bjørnsson, også kaldet Herra, mistet al forbindelse til sin familie og bor alene, syg og lænket til sengen, men forbundet til omverdenen gennem internettet. Hendes eneste selskab er en gammel HP-laptop og en tysk håndgranat fra anden verdenskrig.
Hun er barnebarn af Islands første præsident, hun tilbragte krigsårene i Danmark og Tyskalnd og bosatter sig i Argentina, hvor hun blev gift og mistede sit første barn. Op gennem halvtredserne og tresserne boede hun i Brasilien, New York og Tyskland, hvor hun uddannede sig til fotograf og han ud med de unge drenge fra The Beatles i Hamburg, inden hun flyttede tilbage til Island.
Hun har været storryger hele livet og fik diagnonsen lungecancer i en alder af 63 år. Lægerne gav hende et år, men hun trodsede dem, uden at opgive sin last, og 18 år senere er hun stadig i live. Hun har netop fejret sin 80 års fødselsdag alene, og tanken om endnu en ensom højtid har fået Herra til at træffe sin beslutning: Hun skal herfra inden jul. Hun har valgt kremering og rådført sig med det lokale krematorium om ledige tider i december og ovnenes temperatur.
Mens Herra venter på, at hendes ovn når op på 1000°, fortæller hun sin livshistorie og planlægger sin sidste hævnakt.
+ Læs mere
Berlingske
Vi er stødt på 9 anmeldelser af bogen "Kvinden ved 1000°" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Krigen og krakket
Da Hallgrímur Helgason for nogle år siden hjalp sin hustru med en rundringning til tilfældige islændinge fik han fat i barnebarnet til landets første præsident. Efter en times snak havde han hovedpersonen til sin næste roman (og efter udgivelsen en anklage for 'litterær nekrofili,' men det er en anden historie.) Romanudgaven af Brynhild Georgia Bjørnsson er ligesom forlægget bundet til en seng i en lejet garage og udstyret med 'en ukuelig livspassion, stoisk kynisme og en veludviklet sans for det humoristiske og groteske.' Hendes livshistorie er i Hallgrímur Helgasons hænder blevet til 'vild og brutal fiktion om en kvinden, der flygtede mens røgen fra udryddelseslejrenes skorstene hang under himlen, og nu selv søger plads i en krematorieovn, mens landet omkring hende kollapser under krise og bankkrak.' [Kort referat]
En islandskvulkan
Der er en voldsom energi i Hallgrímur Helgasons beretning om en 80-årig kvindes liv og død. Hendes historie svinger 'mellem det grotesk komiske og det grumt forfærdelige', og bevæger sig ofte langt ud over 'den gode smags rammer og ind over den kulørte knaldromans grænser,' men der er meget at komme efter i denne islandske 'eksplosion af en roman.' [Kort referat]
Vulkan i garagen
I starten af denne 'gruopvækkende skæbnefortælling' bestiller 80-årige Herra en tid til sin egen kremering. Deraf titlens 1.000 grader. Dernæst ser hun tilbage på sit forunderlige liv på Island, I Danmark, Tyskland, Polen og Argentina, fra 1929 til 2009, og 'en større omgang rablende, ondskabsfuld og sprogekvilibristisk historiefortælling skal man lede længe efter.' Hvis man tror, at islandsk litteratur kun er fåmælte énstavelsessagaer, så kan man godt tro om igen og læse Hallgrímur Helgasons formidable historie. [Kort referat]
Litterær dynamit
Det er en forrygende knaldroman islandske Hallgrímur Helgason har skrevet om landets første præsidents barnebarn - og ved samme lejlighed fået sine landsmænd op i det røde felt. Hans provokerende sprog er som skabt til at skildre det blodige 20. århundrede og dele 'sviende øretæver' ud til blandt andet os danskere og de kyniske finansfolk, som kørte Islands økomomi ud over klippekanten. Det er 'magisk og morsom kynisme i absolut særklasse.' [Kort referat]
Fra livsild til krematorieovn
Fuldt fortjent er forfatteren med denne roman nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for tredje gang. Det er en roman, som i 'vadestedet mellem digt og sandhed bliver til sand digtning'. Hovedpersonen er en 80-årig døende kvinde, som fortæller sin gribende historie – en historie man fortrylles af. Romanens stof er stort, og det er en kraftpræstation at få så stort et stof ind i en menneskelig historie, som er troværdig. [Kort referat]
En islandsk røverhistorie
De mange vidtløftige tråde i Hallgrímur Helgasons mastodontiske røverhistorie om en islandsk kvindes liv kan 'undertiden tage pusten fra læseren,' men forfatterens 'grundlæggende fortælleglæde' kan ingen tage fra ham, og 'man bliver i hvert fald bedre underholdt' end af hovedparten af tidens tynde romaner. [Kort referat]
