Rapport fra de indre landskaber af Paul Auster

Spar op til

183 kr.

53/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 9 anmeldere

Rapport fra de indre landskaberaf Paul Auster

Hvor bogen "Vinternoter" handlede om Paul Austers fysiske omgivelser livet igennem, hans legemlige selv og de ting, dette selv har været udsat for og har oplevet, herunder de slag og fornøjelser kroppen har gennemlevet, følger Auster her op på vinternoterne med en bog, der beskæftiger sig med de mentale aspekter af selvet, de psykiske forhold i barndommen og ungdommen, der har formet forfatteren og gjort ham til den han er i dag. Auster går ganske konkret til værks når det gælder om at finde svarene på de helt universelle og alment menneskelige spørgsmål: Hvem er jeg? Og hvorfor?

"I BEGYNDELSEN var alting levende. Selv de mindste genstande var udstyret med et hjerte, der slog, og selv skyerne havde navne. Sakse kunne gå, telefoner og tepotter var fætre og kusiner, øjne og briller var brødre. Urskiven var et menneskeansigt, hver en ært i skålen havde sin egen personlighed, og kølergitteret på dine forældres bil var en grinende mund med mange tænder. Kuglepenne var luftskibe. Mønter var flyvende tallerkener. Træernes grene var arme. Sten kunne tænke, og Gud var overalt … Hvem var du, lille mand? Hvordan blev du en person, der kunne tænke, og når du tænkte, hvor førte dine tanker dig så hen? Grav de gamle historier frem, led efter hvad du kan finde og hold så stumperne op mod lyset og se grundigt på dem. Gør det. Prøv at gøre det."
53/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 9 anmeldere
De bedste priser:

9 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 9 anmeldelser af bogen "Rapport fra de indre landskaber" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Lars Ole Sauerberg 05-11-2013
Et fascinerende billede af en ung kunstners udvikling

Breve fra hans yngre jeg

I andet bind af sine erindringer lader Paul Auster sit 66-årige jeg tale til den unge, mindre modne udgave af sig selv. Det gør han blandt andet ved gennemført at anvende du-formen og ved at tolke på 'de oplevelser og tildragelser, der har formet den unge Austers sind.' Han holder sig respektfuldt til tiden inden han sprang ud som forfatter og løfter helt åbent og selvafslørende låget for sin ungdoms 'studentikose attituder og usikkerhed.' Sammen med bogen 'Vinternoter' er Paul Austers erindringer et ærligt portræt af 'en person, der er ved at finde sig selv som kunstner - personligt på en fascinerende, almen måde.' [Kort referat]

67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Jeppe Krogsgaard Christensen 02-11-2013
Det klare sprog, den dybe grund

Opfindelsen af ensomhed

Nye Paul Auster-læsere bør ikke begynde med disse erindringer. 'De er mest for de mange, der har fulgt hans forfatterskab og gerne vil vide mere om ham.' Og den vare leverer bogen, først og fremmest via de breve, som en meget ung Paul Auster skrev til sin daværende kæreste fra sit selvvalgte eksil i Paris. Her ser man en forfatter folde sig ud fra de første studentikose, patetiske og højrøvede skriverier til de sidste breve, som 'begynder at ligne den Auster, vi kender i dag: Beskedenheden, det klare sprog, den dybe grund.' [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
WA
Middelmådig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Frederik Stjernfelt 08-11-2013
En blandet affære

Forsøg på selvransagelse

Paul Austers nye bog, som kortlægger hans 'ujævne, smattede vej' fra dreng til mand, er en blandet affære. Dels fordi den er inddelt i tre dele, som beskriver hver sin periode, og som benytter hver sit litterære greb. Den første del er ubetinget den bedste og den tredje den mindst vellykkede, selvom den dog ikke er uinteressant. Auster iagttager, at han har vanskeligt ved at genkende den helt unge mand, og at han først fra midt i tyverne bliver den person, han nu anerkender som sig selv. Dette er en vigtig og interessant observation, men den undersøges ikke nærmere, og man savner at få forfatterens eksistentielle refleksion for fuld udfoldelse. Bogen slutter med et femten sider langt brev fra 1969 uden yderligere refleksion, og det er en brat og utilfredsstillende slutning. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Henrik Queitsch 10-11-2013
Medrivende læseoplevelse ... et sjovt kuriosum, hvis man allerede er hooked

En stemme bliver til

Den del af Poul Austers selvbiografi, hvor han fokuserer på sin egen mentale udvikling i tiden op til han blev 12 år, er bogens mest 'medrivende læseoplevelse.' Anden del, som blandt andet består af en række ungdomsbreve, er mest interessant som et kuriosum vedrørende forfatterskabets spæde start. Man skal nok ikke indlede sit bekendtskab med Poul Auster med denne bog, men 'hvis man allerede er hooked,' er den værd at tage med. [Kort referat]

Ikke lagt online
33/100
I
Dårlig anmeldelse i Information
anmeldt af Tonny Vorm 06-12-2013
En gedigen skuffelse

Skuffende Auster

Få forfattere har brugt så grundigt af hovedstolen som Paul Auster, og i denne anden omgang barn- og ungdomserindringer er det endnu engang den samme gryde, han rører rundt i. Bogen er 'en gedigen skuffelse' og selvom den måske vil begejstre enkelte dedikerede fans er problemet jo, at det netop er fans'ene, der har læst det hele før. [Kort referat]

33/100
KD
Dårlig anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Michael Bach Henriksen 06-11-2013
Et utilfredsstillende skrummel af en bog

Et fladt indre landskab

For die hard-fans af Paul Auster er denne erindringsbog værd at læse for de små spor, der kan kaste lys over forfatterskabet, men for læsere, der blot værdsætter hans romaner er der ikke meget at komme efter. Der er forsvindende få interessante begivenheder i hans ungdoms indre liv – som er bogens tema – og forfatteren har 'tydeligvis ikke vidst, hvordan han skulle organisere og afslutte bogen.' [Kort referat]

33/100
P
i Politiken
anmeldt af Karsten R. S. Ifversen 01-11-2013
Succesforfatteren har skrevet sin mindst interessante bog til dato
83/100
F
i Femina
anmeldt af Julia Lahme 21-11-2013
En reflekteret gang marengs med flødeskum, og det skal nydes

Auster bag facaden

Den røde tråd i Paul Austers memoirer er de oplevelser og begivenheder i fortiden, som havde indflydelse på hvem han er i dag. Anekdoterne og barndomserindringerne flyder let og luftigt ud og ind mellem hinanden som en 'reflekteret gang marengs med flødeskum, og det skal nydes.' [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Katrine Nadia Jørgensen 28-11-2013
Vender og drejer livets eksistentielle spørgsmål på en måde, hvor alle kan være med

Især for Auster-fans

Paul Auster 'vender og drejer livets eksistentielle spørgsmål på en måde, hvor alle kan være med' i denne essayistiske udforskning af sin egen barndom. Bogen er nok især for Auster-fans og anmelderen savner 'noget af den medrivende mystik', der karakteriserer store dele af Austers roman-forfatterskab. [Kort referat]

Ikke lagt online