En passende aftale af Fay Weldon

Spar op til

144 kr.

73/100
Virkelig god bog
ifølge 7 anmeldere

En passende aftaleKærlighed og arv #1af Fay Weldon

Det er oktober 1899 og i nr. 17, Belgrave Square vågner lord og lady Dilberne op til en ubehagelig overraskelse. Familiens investeringer er tabt, og fallitten står for døren. Facaden må for hver en pris opretholdes udadtil – ikke mindst på grund af familiens royale bekendtskaber – men noget må gøres.

Mens lord Dilberne, der elsker at spille hasard, overvejer at tage arbejde i regeringen, forsøger lady Dilberne at få afsat sønnen Arthur til en rig arving så hurtigt som muligt. Den unge Minnie O’Brien fra Chicago har penge nok, men er hun virkelig et passende parti med sin vulgære mor og kvægavlerfar? Og hvordan skal det gå med Arthurs elskerinde og den lille irriterende advokat, mr. Baum, der gerne vil have de penge, familien skylder ham, men endnu hellere vil være en del af det gode selskab?

En fortælling om mådehold og begær, tradition og moral fortalt med Weldons sædvanlige skælmske vid og sympati.

"En ren nydelse," – Daily Mail

"en veloplagt, munter pastiche over den klassiske upstairs-downstairs-roman"
- Jyllands-Posten

"Fay Weldon leverer underholdning i særklasse - igen!"
- Politiken

"En spændstig og klarhjernet Fay Weldon tager hul på en ny trilogi og trækker borgerskabets forhæng væk."
- Berlingske
73/100
Virkelig god bog
ifølge 7 anmeldere
De bedste priser:

7 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 7 anmeldelser af bogen "En passende aftale" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
KD
Fremragende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Maria Sjøqvist 05-12-2012
Man er som læser altid i sjovt selskab hos Weldon

Kort om nye bøger

'Fay Weldon spidder kærligt, men ubarmhjertigt' både over- og underklasse i denne skælmske roman om Lord og Lady Dilberne, der i 1899 er på fallittens rand, men holder facaden renskuret. Tematisk er vi tæt på den populære tv-serie 'Herskab og tjenestefolk', som forfatteren skrev første episode af tilbage i 1971. [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
P
i Politiken
anmeldt af Anette Dina Sørensen 13-09-2012
Weldon leverer underholdning i særklasse ... fra start til slut
Ikke lagt online
67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Katinka Bruhn 25-10-2013
Man kan da ikke lade være med at elske victoriatiden

En ny tid truede

Det er svært ikke at elske dramaer sat i victoriatiden med alle de episke forviklinger, lidenskaber, den fortrængte seksualitet, arrangerede ægteskaber, skumle intriger og så videre, og så videre.' Fay Weldon giver den hele armen i denne serie om en engelsk overklassefamilie i starten af det 20. århundrede, der kun langsomt fatter, at alle tidens forandringer er kommet for at blive. Historien kan man ikke sætte en finger på, men denne anmelder lod sig i stigende grad irritere af Fay Weldons konstante ironi 'og slet skjulte himmelvendte øjne.' Der er intet i vejen med et kritisk blik, men her det det på nippet til at 'drukne i manerer og billige grin.' [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Eva Pohl 13-10-2012
Spændstigt og særdeles klarhjernet ... Der er lagt op til tv-serie

Silke i svinestien

Fay Weldon skrev første afsnit af tv-serien 'Herskab og tjenestefolk' i 1971 og vender nu tilbage til udgangspunktet med første del af en trilogi fra samme epokes over- og underklasse. Forfatteren er i sit es med skarpe replikker og bundløs snobberi, hun er sprogligt spændstig og særdeles klarhjernet, og man kan kun se frem til mere i samme boldgade. [Kort referat]

67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Henriette Bacher Lind 08-12-2012
En veloplagt, munter pastiche over den klassiske upstairs-downstairs-roman

Munter pastiche over upstairs – downstairs

Fay Welson 'hæver sig højt og flot over enhver form for politisk korrekthed' og skriver underholdende og skarpt om sine yndlingsemner: feministerne, den moderne familie og det kriseramte samfund. I denne omgang spoler hun tiden tilbage til slutningen af det 19. århundredes London og leverer 'en veloplagt, munter pastiche over den klassiske upstairs-downstairs-roman.' [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Camilla Lærke Mors 23-09-2012
Underholdende, nemt fordøjet litteratur

Værd at læse

Den aristokratiske familie Dilberne er på fallittens rand, og deres forsøg på at opretholde facaden leder til store forviklinger. Fay Weldons første bind i serien om Dilberne-familien i London, 1899, er 'underholdende, nemt fordøjet litteratur.' [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Katrine Nadia Jørgensen 25-10-2012
Fey Weldon fascinerer igen

Fey Weldon fascinerer igen

Man griner og krøller tæerne af skam hele vejen igennem Fay Weldons satiriske roman om en adelig families deroute i slutningen af 1800-tallet. Menneskers begær, særheder og traditionalisme udstilles perfekt af Fay Weldons filmiske fortælleteknik. [Kort referat]

Ikke lagt online