Fay Weldons seneste roman Kehua! er en historie om mord, utroskab, incest, anger, frelse og spøgelser.
Forfatteren til denne historie starter med at føre os læsere til en have fyldt med påskeliljer i Highgate i den nordlige del af London, hvor der lige uden for køkkenvinduet flakser nogle foruroligende og forstyrrende væsener rundt. Det er baskende og kvidrende kehuaer – faktisk en kæmpe flok maori-ånder – der interesserede følger samtalen inde i huset.
I køkkenet sidder Scarlet – en langbenet, tynd, ung kvinde – der netop har meddelt sin bedstemor, Beverley, at hun har besluttet sig for at forlade sin mand til fordel for den betagende skuespiller Jackson Wright, som er stor inden for vampyrfilm. Det kan godt være, at Beverly er over 90, men hun er skarp nok til at få en lille krise ud af denne oplysning.
Og kehuaerne uden for vinduet kan også bruge den.
Fortidens synder og traumer hjemsøger os alle. Kært barn har mange navne: sultne spøgelser, onde ånder, poltergeists, furier eller kehuaer - vi har dem med os overalt. Over kontinenter, oceaner, årtier og generationer. Og præcis hvordan de blev forbundet med en tre år gammel, hvid pige, er vores forfatters historie. Lad det være nok at sige, at mord er en del af den, at Beverley og hendes familie på kvindernes side bærer på en tung, spirituel byrde, og at dette er historien om, hvordan disse kvinder lærer at leve med deres spøgelser, eller måske rettere: Hvordan spøgelserne lærer at leve med dem…
+ Læs mere
Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Kehua!" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
En svulmende romanflod
Fay Weldon er udmærket selv klar over, at denne roman om en ældre kvinde, der er omgivet af maoriske ånder såvel som børn og børnebørn, er vokset hende over hovedet. Men det sker på en kontrolleret, energisk og fandenivoldsk måde. Ligesom alle hendes andre bøger er denne ”flot og humoristisk skrevet.” [Kort referat]
De hænger i træerne
Fay Weldon skriver om spøgelser og familiehemmeligheder set gennem en forfatterfigurs øjne. Spøgelserne kunne sådan set godt have været udeladt, for familiefortællingen er fin nok i sig selv, om end ikke videre original. Til gengæld må man give den gamle Weldon, at hun stadig er en raffineret forfatter. [Kort referat]
Weldons sydende overskud
Denne roman "vælter læseren omkuld med sit sydende overskud". Fay Weldon kapper alle fortøjninger i sin incestuøse og okkulte familiesaga, der flere steder afbrydes pludseligt af en alvidende fortællers 'kommentarer, referencer og gode råd'. Lidt mere struktur havde ikke skadet, men omvendt er Weldon stadig 'ustyrlig morsom', når hun giver den gas. [Kort referat]
Fay Weldon skuffer bravt
Fay Weldon er kun jævnt underholdende i denne roman om nissen, der flytter med fra generation til generation. I dette tilfælde er nissen nogle newzealandske maori-ånder, der hjemsøger bogens 92-årige hovedperson og hendes efterkommere. Det er vanskeligt at finde ud af hvem romanen egentlig handler om, og de mange indskudte forfatterkommentarer er trættende. [Kort referat]
Feminisme ad libitum
Det er skønt, at 80-årige Fay Weldon stadig har fantasien og overskuddet til at levere ”sort humor, blid poesi og visdom” i roman efter roman. I ’Kehua!’ fortæller hun om sorger og forvildelser hos tre generationer af kvinder - og krydrer fortællingen med en god portion feminisme samt newzealandske ånder. [Kort referat]
