Jagtmark af Helene Tursten

Spar op til

19 kr.

61/100
Glimrende bog
ifølge 5 anmeldere

JagtmarkEmbla Nyström #1af Helene Tursten

Første bog i ny kriminalserie af Helene Tursten.

Embla Nyström er 28 år, bor i Gøteborg og er kriminalinspektør. Når ikke hun arbejder, har hun fuld fokus på sin boksetræning - en interesse, hun deler med sin morbror Nisse. Hvert efterår holder hun fri og deltager sammen med Nisse i den traditionsrige elgjagt i skovene omkring Dalsland, men årets jagt bliver på ingen måde, som medlemmerne af jagtselskabet havde forestillet sig, for mystiske hændelser præger jagten, og pludselig forsvinder to af jægerne i skoven. Da den ene bliver fundet død, må Embla indse, at ferien er slut. Sammen med sine kolleger i den mobile enhed af kriminalpolitiet indleder hun en nervepirrende jagt på en morder.

ANMELDERNE SKREV
"Tursten skriver i en behagelig nøgtern prosa (...) Hendes personer er virkelige og lever i det sunde, stolte og smukke Sverige, vi danskere forbinder med alt godt made in Sweden, fra Astrid Lindgren til Kalles kaviar. Hendes stærke kvinder er herligt og heldigvis ikke dukkebørn som i visse andre skandinaviske krimier, men har morgenhår, får menstruation, tisser på hug og skyder med skarpt."
- Politiken

"Jeg kom flere gange til at tænke på Jussi Adler Olsens ’Fasandræberne’ (...) Helene Tursten har en levende personbeskrivelse og et godt blik for detaljer"
- Litteratursiden
61/100
Glimrende bog
ifølge 5 anmeldere
De bedste priser:

5 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Jagtmark" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
P
i Politiken
anmeldt af Bo Tao Michaëlis 15-03-2015
Tursten skriver i en behagelig nøgtern prosa uden for meget stuk og stilmøbler
Ikke lagt online
67/100
KD
Glimrende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Mie Petersen 07-04-2015
Elgjagt med mystik og mord
Ikke lagt online
67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Merete Reinholdt 04-04-2015
Der er lagt i kakkelovnen til en interessant serie

Nordisk uhygge

Hvis man kunne lide Helen Tursten krimi-heltinde, Irene Huss, vil man ikke blive skuffet over at møde hendes arvtager, den 28-årig motorcykelkørende, tatoverede og boksende politikvinde, Embla Nyström. ’Helene Tursten skriver rent og næsten minimalistisk,’ i denne jagtkrimi. ’Nogle af beskrivelserne er måske næsten for banale og enstregnede, men Embla Nyström er i dén grad en værdig arvtager efter Irene Huss.’ [Kort referat]

50/100
WA
Middelmådig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Lars Brix Nielsen 20-03-2015
Halvhjertet ... Helene Tursten har slået automatpiloten til

Blod på hænderne

En erfaren krimilæser skal ikke mere end 30 sider ind i Helene Turstens elgjagt-krimi før det står ganske klart, hvem der engang i fortiden var offer, hvem der er forbryder og hvem, der i nutiden har rollen som hævner. Den skabelon er set mange gange før, og forfatteren gør ikke meget, for at ’iklæde urmyten nye spændende gevandter.’ [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Amrit Maria Pal Hansen 12-03-2015
En psykologisk thriller mere end en egentlig krimi

Ny svensk krimiheltinde

Plottet er desværre lidt for gennemskueligt i denne nye seriestart fra Helene Tursten. Bogen, der begynder med to jægeres forsvinden under en elgjagt i Dalsland, udvikler sig mere i retningen af psykologisk thriller end egentlig krimi. Det skal blive spændende hvad Tursten har i posen når serien fortsætter og om forfatteren har pondus nok til at matche Irene Huss-krimierne. [Kort referat]

Ikke lagt online