Alex af Pierre Lemaitre

Spar op til

129 kr.

82/100
Virkelig god bog
ifølge 9 anmeldere
Alex Prévost bliver brutalt overfaldet på åben gade og smidt ind i en hvid varevogn. Hendes kidnapper efterlader hende nøgen i et bur flere meter over jorden i en forladt fabriksejendom. Dagene går, og tiden er ved at rinde ud. Bliver det sulten, tørsten eller kulden, der gør det af med Alex først?

Bortset fra et enkelt usikkert øjenvidne har kriminalkommissær Camille Verhoeven ingen spor at gå efter – ingen identitet på ofret, ingen savnede og ingen mistænkte.

I takt med at han langsomt afdækker den unge kvindes usædvanlige historie, står det klart for Camille, at det ikke er noget almindeligt offer, han leder efter. Inden længe bliver det at redde Alex’ liv den mindste af kriminalkommissær Verhoevens mange udfordringer.

Udgivelsen er en storskrift-udgave til svagsynede i 2 bind i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.
Pierre Lemaitre (f. 1956) bor i Paris. Han har i mange år undervist i litteratur, men arbejder nu fuldtids som roman- og manuskriptforfatter. Han har i alt udgivet otte romaner.
82/100
Virkelig god bog
ifølge 9 anmeldere
De bedste priser:

9 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 9 anmeldelser af bogen "Alex" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Bente Wiik 21-03-2014
Snor sig gennem et til flere mareridt, der hen ad vejen vokser til stormende højder

Forrygende, fremragende og fransk

Læser man 'Alex' er man selv ude om det når nattesøvnen ryger sig en tur. For denne krimi om en bortført kvinde og en vicekommissærs jagt på hende forlader ikke en med det samme, men lægger sig i stedet 'godt til rette i dyb dvale i ens sind'. Forfatteren bygger stilsikkert og iskoldt en fortælling op der 'behændigt snor sig gennem et til flere mareridt, der hen ad vejen vokser til stormende højder.' En ond krimi der bliver hængende i en, men som heller ikke er uden 'et tilpas strejf af følsomme klatter.' [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
P
i Politiken
anmeldt af Bo Tao Michaëlis 09-03-2014
Gennemført tåget og labyrintisk thriller ... spænd sikkerhedsselen, og glem nattesøvn
83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Lars Bonnevie 21-03-2014
Jeg må advare folk med svage nerver

Syret historie

Den franske krimi er ofte en barsk omgang. Udpenslet vold og 'hårdkogt machismo' er nogle af hovedingredienserne, og i Pierre Lemaitres tilfælde bliver der tilsat endnu mere blod, hævn og rædsel til opskriften end vanligt. Dele af denne roman er så spændende, at det 'næsten tager livet af læseren', og anmelderen må på det kraftigste 'advare folk med svage nerver mod at læse den sidste del af bogen.' Det gør de selvfølgelig alligevel. Det er umuligt at lade være, når man først er kommet i gang. [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Lars Ole Sauerberg 05-03-2014
Et djævelsk godt udtænkt plot

Alene i et bur af brædder

Franske Pierre Lemaitres politiroman er 'en gave til fornyelseshungrende danske krimilæsere', der sukker efter mere substans og mere sproglig elegance end de fleste skandinaviske krimier kan levere. Først og fremmest er her tale om 'et djævelsk godt udtænkt plot' og så fornyer forfatteren den velkendte politiroman med masser af dynamik i den efterforskningsgruppe, der leder efter romanens forsvundne sygeplejerske, Alex. Blodigt og barskt er det, men serveret med lethed og ynde. [Kort referat]

67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Merete Reinholdt 22-03-2014
Spændingen er nervepirrende ... intet mindre end suveræn

Suverænt plot i Paris

Franske Pierre Lemaitres første bog på dansk er 'en af de bedste udenlandske krimier lige nu.' Plottet er intet mindre end suverænt og forfatteren er en ren ekvilibrist udi at narre læseren til at lægge vægt på det forkerte ting og siden afsløre små detaljer som overraskende vigtige. Sproget har 'et næsten staccatoagtigt og urytmisk udtryk, som man skal vænne sig til' og selve opklaringsarbejdet fremstår lidt for 'løst og ustruktureret', men det ændrer ikke ved, at 'spændingen er nervepirrende, og bogens tema skærer sig ind i læseren som et knivskarpt og blotlagt tabu.' [Kort referat]

80/100
BB
fra B for bog
anmeldt 03-01-2017
Virkelig godt skrevet
67/100
fra Bognørden
anmeldt 19-06-2015
100/100
BR
fra Bogrummet.dk
anmeldt 18-06-2016
80/100
BR
fra Bogrummet.dk
anmeldt 03-01-2017