+ Læs mere
Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Elefantstenen" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Elefantministeren
Den tykke dreng Bapit har det ikke nemt i Thyborøn. Hans far er druknet, hans thailandske mor arbejder i døgndrift og i skolen sørger klassens alfahan for, at Bapit ikke får et ben til jorden. ’Oliver Zahles debut som børnebogsforfatter er ikke just en munter fortælling, men forfatteren er ikke for ingenting en del af det satiriske team bag Selvsving på P1 og har lavet en del tv for børn, herunder den meget populære Pendler Kids,’ så han ved hvordan man skruer på fortælle-knapperne og romanen, der er inspireret af en virkelig historie, ’rummer mange overraskelser og små, ret sjove sidehistorier, som er med til at nuancere personerne.’ Elefantstenen er ’en eminent og overbevisende børnebogsdebut, som børnene vil elske at læse, hvis forældrene ellers kan slippe den.’ [Kort referat]
Værd at læse
Stereotyper er der nok af i Oliver Zahles debutbog: ’Børn i provinsbyer og deres forældre er dumme og mobbende. Børn af udenlandske forældre er kloge og eftertænksomme’, og alt ender godt til sidst. Handlingen er for så vidt helt fin, men denne anmelder kunne godt undvære den moralske tone. [Kort referat]
En novelle værdig
Når man kender Oliver Zahle som en af DR’s store humorister og satirikere, bliver man ikke overrasket over, at han også har en forfatter i maven. Denne virkelig fine historie om en tyk dreng fra Thyborøn, der tryller en elefant frem for ikke længere at være byens tykkeste, har imidlertid ikke helt tyngden til en hel roman. ’Når Zahle så alligevel forsøger at få den til at fylde 136 sider (hvilket kun lader sig gøre med meget store skrifttyper og godt med blanke sider som kapitelinddeling), så udvandes det spinkle drama og fortyndes til næsten ingenting.’ Det er synd og skam, for Zahle er en stor historiefortæller i det lille format. [Kort referat]
Fra en bogbranche i selvsving
Oliver Zahles børnebogsdebut er sådan set sympatisk og velment, men ’desværre lige så fuld af klichéer, som der er fiskekuttere i havnen i Thyborøn,’ hvor bogens handling er henlagt. Elefantstenen lugter lidt af beregning og er præget af ligegyldighed. Eksempelvis staver ’forlaget i pressemeddelelsen hovedpersonens navn på to forskellige måder - hvoraf ingen af dem forekommer i selve bogen.’ [Kort referat]
