Danmarks børn i hellig krig af Jakob Sheikh

Spar op til

119 kr.

64/100
Glimrende bog
ifølge 7 anmeldere

Danmarks børn i hellig krigaf Jakob Sheikh

Mindst 130 danskere er ifølge Politiets Efterretningstjeneste draget i hellig krig i Syrien. Hvem er de, og hvorfor gør de det? Hvad er det, der driver unge mennesker, født og opvokset i velfærdsstatens trygge vugge, ud på ekstremismens overdrev og ind i borgerkrigen, hvor mange mister livet i kamp eller ofrer det som selvmordsbombere?

I kraft af et enestående kildemateriale og -netværk kortlægger Jakob Sheikh de radikaliserede miljøer og fordyber sig i de danske syrienskrigeres historie; de er ikke nødvendigvis ressourcesvage, opvokset på samfundets bund, men taler flydende dansk, navigerer hjemmevant i det danske samfund og er rundet af det danske uddannelsessystem. Med andre ord: De er børn af Danmark.
Jakob Sheikh (f. 1987) er journalist på dagbladet Politiken. Modtog i 2015 Kristian Dahls Mindelegat – "Den lille Cavling" – for sine usædvanligt indsigtsfulde artikler om det radikaliserede miljø i Danmark.
64/100
Glimrende bog
ifølge 7 anmeldere
De bedste priser:

7 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 7 anmeldelser af bogen "Danmarks børn i hellig krig" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
I
Glimrende anmeldelse i Information
anmeldt af Charlotte Aagaard 27-10-2015
Flot fortalt ... en elementært spændende og medrivende fortælling

Hjernevask i Heimdalsgade

I denne elementært spændende og medrivende fortælling følger Jakob Sheikh ’en håndfuld vidt forskellige unge danskere, der siden 2011 er rejst til Syrien for at kæmpe for en islamisk stat.’ Bogen er læseværdig og lærerig, og giver et godt indblik i hvordan militant islamisme trives i Danmark, men fælles for de portrætterede er, at de enten er døde eller forsvundet i Syriens morads, og ’trods et imponerende omfang af detaljer indhentet fra familiemedlemmer, venner, retsbøger, politi, efterretningstjenester og aktindsigter, mangler der det vigtigste af alt: tankerne og følelserne – det, der gør, at andre kan forstå, hvorfor de unge ender med at tage så ekstremt et valg.’ [Kort referat]

67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Helle Merete Brix 16-10-2015
Spændende som en kriminalroman

Når islams børn går i krig

Politiken-journalisten Jakob Sheikh rekonstruerer i denne velskrevne bog hvad der er gået forud for fem unge menneskers beslutning om at gå i hellig krig. En af de vigtigste kilder er danske Karolina Dam, som er mor til Lukas, der blev dræbt i byen Kobane i 2014. Via hende giver forfatteren et overbevisende indblik i hvordan forførelsen ind i radikal islam fungerer. Bogen leverer væsentligt materiale om de hellige krigere med danske rødder, og den er sine steder ’spændende som en kriminalroman.’ [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Bent Blüdnikow 18-10-2015
En flot fortalt bog
67/100
P
i Politiken
anmeldt af Flemming Rose 25-10-2015
Bringer læseren sjældent tæt på Danmarks hellige krigere ... stor ros til Jakob Sheikh
67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Lone Nørgaard 20-10-2015
Langt over 100 danskere er draget i ”hellig krig” i Syrien, men hvad driver dem? Jakob Sheikh leverer fine svar
67/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Carsten Norton 18-10-2015
Læseren tages med helt ind bag ekstremismens panser af fanatisme og brutalitet
Ikke lagt online
50/100
JO
Middelmådig anmeldelse fra Journalisten
anmeldt af Anne Lea Landsted 04-11-2015
Glimrende i al sin gru
Godt og solidt journalistisk benarbejde ... lidt for overfladisk nogle steder