Tre dage og et liv af Pierre Lemaitre
73/100
Virkelig god bog
ifølge 8 anmeldere

Tre dage og et livaf Pierre Lemaitre

En stærk og mørk fortælling om en skæbnesvanger hændelse, der sætter en kæde af begivenheder i gang og for altid påvirker en ung mands liv.


I en lille fransk provinsby Beauval forsvinder den seksårige dreng Rémi sporløst en decemberdag i 1999. Hele byen er chokeret og endevender sammen med politiet de omkringliggende skove - uden held. Især 12-årige Antoine er dybt rystet, for det er ham, der uforvarende har slået den lille dreng ihjel efter en episode ude i skoven. Det er ham, der i panik har gemt liget af drengen i en gammel træstamme i stedet for at løbe efter hjælp.


Hvordan kan Antoine leve med den frygtelige sandhed? Hvordan påvirker det hans liv? Med tre nedslag i Antoines liv (1999, 2011 og 2015) beskriver Pierre Lemaitre Antoines indre fængsel, hans tanker om skyld, retfærdighed og de konsekvenser, ulykken har haft for hans liv. Det er en fortælling om en menneskelig tragedie på flere planer.


 


"En roman mørk af skam og fortrydelse." - Lire


"Spændingen holder lige til sidste linje." - Le Figaro


"Et nyt lille mesterværk kan tilføjes Lemaitres bestsellerliste." - Notre Temps


"En bog, der knuger og ikke giver slip." - Télè Loisirs


"Lemaitre er fabelagtig god til at overraske og formidle menneskets kompleksitet." - Pleine Vie

73/100
Virkelig god bog
ifølge 8 anmeldere
De bedste priser:

8 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 8 anmeldelser af bogen "Tre dage og et liv" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Merete Reinholdt 10-06-2017
Lemaitre er i hopla i denne lille fine noir-roman

Prisen for en forbrydelse

Lemaitre er i hopla i denne lille fine noir-roman, hvor sproget er let og næsten muntert, men tonen er dyster og ildevarslende. Den kaldes en krimi, men er snarere en psykologisk thriller af den underspillede slags. [Kort uddrag]

Ikke lagt online
83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Morten Hesseldahl 30-06-2017
Pierre Lemaitre skriver fremragende

Små og store katastrofer

Skyldig. Ingen slipper uskadt igennem livet. Slet ikke, hvis man har begået noget utilgiveligt. Fransk skæbnefortælling er en lille besk perle om fatale hændelser og gerninger. [Kort uddrag]

Ikke lagt online
83/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Marianne Koch 16-06-2017
Livsklog
Pierre Lemaitre er endnu engang relevant læsning

Halsbrækkende barndom

Franske Pierre Lemaitre er aktuel med endnu en psykologisk krimi. [Kort uddrag]

Ikke lagt online
83/100
P
i Politiken
anmeldt af Bo Tao Michaëlis 19-07-2017
Medrivende ... bravo
83/100
G
Fremragende anmeldelse fra god-bog.dk
anmeldt af Ib Ahnfeldt-Mollerup 19-06-2017
Spændende ... velfortalt
60/100
FK
fra Findals krimiside
anmeldt 13-06-2017
Velskrevet ... masser af psykologisk indsigt
60/100
FI
fra Bogfidusen
anmeldt 13-06-2017
En meget stille og rolig roman uden de store udsving
40/100
BR
fra Bogrummet.dk
anmeldt 09-12-2021
Balancerer på en knivsæg mellem den rå skitse og den fjottede folkekomedie