Modeskaber af Anne Nørkjær Bang

Spar op til

119 kr.

65/100
Glimrende bog
ifølge 3 anmeldere

ModeskaberHistorien om Margit Brandtaf Anne Nørkjær Bang

Op gennem 60'erne og 70'erne satte især én kvinde sit præg på dansk mode og livsstil for en hel generation: Margit Brandt.

MODESKABER fortæller den utrolige historie om den skrædderuddannede danske kvinde, der kom i lære hos Pierre Balmain og Louis Fraud i Paris og vendte hjem og skabte et designimperium i eget navn, som revolutionerede den danske modeverden. Hun designede alt fra avanceret modetøj og pelse til undertøj, ure og briller, og sammen med sin mand, Erik Brandt, tog hun mærket ud i verden og solgte tøj i London, Paris, Barcelona, Tokyo og New York.

Margit Brandt blev hyldet som en af de mest anerkendte modeskabere i verden på det tidspunkt. Og ægteparret Brandt levede et celebert jetset-liv, ikke mindst i miljøet omkring den berømte New York-klub Studio 54, hvor de hang ud med berømtheder som Andy Warhol, Mick Jagger og Jack Nicholson. Margit Brandt døde i 2011, og det er første gang, at der kommer en bog om hendes virke.

MODESKABER, der er rigt illustreret, er blevet til gennem interviews med familie, venner, forretningsforbindelser og eksperter.
Anne Nørkjær Bang er uddannet journalist og har bl.a. arbejdet for Berlingske, Eurowoman og Alt for Damerne. MARGIT BRANDT - EN BIOGRAFI er hendes debut som forfatter.
65/100
Glimrende bog
ifølge 3 anmeldere
De bedste priser:

3 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Modeskaber" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Heidi Laura 28-09-2018
En væsentlig bog

Masser af succes

The Brandts. De var lige tilpas flamboyante og kosmopolitiske til den nye tid og vakte passende anstød. [Kort uddrag]

50/100
B
i Berlingske
anmeldt af Lone Kühlmann 29-09-2018
Temmelig kedelig

Margit Brandt: Hun var enormt god til at være ung. Resten var ikke lige hende

Bogen igennem beskrives Margit Brandt som sød, venlig, høflig, velopdragen, kultiveret. Desværre bliver det mest ved udsagn. Man savner lidt eksempler. Forfatteren er journalist, og hun er meget omhyggelig med kildeangivelse hele vejen igennem. Det er al ære værd, men det gør desværre bogen temmelig kedelig. [Kort uddrag]

Ikke lagt online
83/100
BB
Fremragende anmeldelse fra Bogblogger.dk
anmeldt af Anne Wehner 27-09-2018
Et stykke modehistorie i verdensklasse