I november 2015 ruller busser med 300 enlige mænd ind i Thisted. De er en del af det rekordstore antal flygtninge og migranter, som har trodset Europas grænser og søgt hertil. Med sig har de drømmen om et nyt liv, og alle deres ejendele i sorte plastiksække.
Det er mænd, som vi i Danmark er blevet vant til at se afbildet som terrorister eller ballademagere, mediebilledets stereotyp på en ”farlig mand”. De skal bo i Danmarks første teltlejr for asylansøgere, midt i Thisted. Debatten raser vildt, bekymringerne er mange, og den lille by får en uvant opmærksomhed, da mediernes projektørlys pludselig rettes imod den.
Mændene tror at denne type indkvartering kun er for nogle få uger, men mange af dem ender med at leve tæt sammen i teltene og den 100 mand store sovesal i hele lejrens levetid:
10 måneder og 14 dage. Det bliver ti intense måneder med kærlighedsforhold mellem danske kvinder og asylansøgerne, slåskampe, kagefester, missionerende frikirker, skepsis fra lokalsamfundet, samt store menneskelige dramaer i et usandsynligt fællesskab. Det er historien om et væsentligt kulturmøde på godt og ondt i Udkantsdanmark. Det er historien om at finde en ny identitet - både som dansker og flygtning - i mødet med ”det fremmede”.
Bogen går tæt på de menneskelige konsekvenser af dansk asylpolitik på et kritisk tidspunkt, og spørger undervejs: Var de danske teltlejre nødvendige, eller blot en form for symbolpolitisk eksperiment? Hvad kostede de? Hvad kunne de? Det er en beretning fra virkeligheden, med store perspektiver, men med et nært fokus på den menneskelige fortælling i en reportagebåret form.
