Til stregenBladtegningen i Danmark 1-3af Claus Seidel

Til alle os, der elsker danske bladtegnere

Over tre bind og tæt på 1100 sider fortæller tegneren Claus Seidel historien om bladtegningen i Danmark. Det er blevet til et grundigt, underholdende - og lidt for københavnsk - værk. [Kort uddrag]

Spiddet af venlighed

For en fan af (avis)tegninger løber tænderne i vand ved synet af Claus Seidel 1.100 sider lange, tre bind tunge og med billeder til bristepunktet proppede kæmpeværk om dansk bladtegnings historie. Man mærker, at forfatteren, som i en årrække har været formand for Danske Bladtegnere, kender sin metier – måske lidt for godt, for selvom den genreinddelte fremstilling generelt er ambitiøs, vidende og underholdende, undgår Claus Seidel behændigt at skrive noget negativt om sine kollegaer. Man savner også en konsekvent datering af bogens tegninger, og man irriteres, når en tegning, der er omtalt i teksten springes over på billedsiden. [Kort referat]

1.100 sider om dansk bladtegning skulle have været samlet af en mere uvildig fagperson

Ikke siden bogen ”Danske Streger” fra 1946 har der været udgivet en samlet fremstilling af dansk bladtegning, så der er grund til umiddelbart at være taknemmelig for Claus Seidel og forlagets indsats med dette 1.100 sider lange trebindsværk. Men anmelderen har en række indvendinger mod udførelsen. I stedet for at gennemgå avistegningens historie kronologisk, er værket delt op i emner: politisk satire, teatertegning, tegneserier, reportage, bogillustration. Det er ikke befordrende for det forkromede overblik. Dertil kommer, at dateringen og kommenteringen af tegningerne er yderst mangelfuld, og at man med fordel kunne have valgt en papirtype til bogen, som matchede det oprindelige avismedie. [Kort referat]