Fascisme af Madeleine Albright

Spar op til

54 kr.

69/100
Virkelig god bog
ifølge 10 anmeldere

FascismeEn advarselaf Madeleine Albright

Fascismen er på vej tilbage og er for første gang i 70 år en alvorlig trussel mod verdens frihed, fremgang og fred. Her blot 25 år efter Berlinmurens fald er mange demokratiske regeringer skrøbelige, og internationale institutioner er under beskydning. 

Principper, der hidtil har givet demokratiske lande retning, bliver skubbet til side, mens sandheden bliver beklikket af magtfulde individer. USA er med Trump i spidsen i en demokratisk krise samtidig med at landet er ude af stand til internationalt at kæmpe mod autoritære systemer.

Madeleine Albright – den tidligere amerikanske udenrigsminister – forsøger i sin nye bog at svare på de spørgsmål, hun stadig oftere bliver stillet: Hvad tænker du om verdens tilstand? Hvad er det, der sker? Hvad kan vi stille op? Og hun bruger sin egen erfaring som amerikansk diplomat, der har håndteret udenlandske diktatorer, og sin egen baggrund som flygtning til at understrege nødvendigheden af at forsvare de basale frihedsrettigheder.

Albright undersøger de økonomiske, religiøse, racemæssige og kulturelle faktorer, som i dag splitter befolkninger over hele verden, samtidig med at hun viser,
hvordan demagoger fra italienske Mussolini til Fillippinernes Duterte har fået følgere ved at udnytte menneskers frygt og ved at love nemme løsninger på komplekse problemer.

Albright viser, hvordan fascistiske ideer trives, når demokratiske kræfter strides, og hun mener, at der er god grund til at være alarmeret over verdens tilstand – men hun viser også vejen mod større fællesskab. Albright ønsker med bogen at råbe folk op, så de går op imod de aktuelle angreb på de demokratiske værdier, også selv om det nemmeste er at lukke øjnene og håbe på at faren driver over. Og hun angiver de løsninger der skal til, hvis vi vil undgå at begå de samme tragiske fejl, som tidligere generationer begik.

69/100
Virkelig god bog
ifølge 10 anmeldere
De bedste priser:

10 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 10 anmeldelser af bogen "Fascisme" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Jette Elbæk Maressa 17-06-2018
Skræmmende, levende, let læst og tankevækkende.

Pluk den fjer for fjer, så hvert hyl høres adskilt fra de andre

USA’s tidligere udenrigsminister Madeleine Albright flygtede fra fascismen og er foruroliget over, hvordan den ene magthaver lærer af den anden, mens demokratiet er i fald. [Kort uddrag]

100/100
B
i Berlingske
anmeldt af Per Stig Møller 12-06-2018
Dybt foruroligende og tankevækkende bog

»Trump er den første antidemokratiske præsident i den moderne amerikanske historie«

Madeleine Albright, USAs tidligere udenrigsminister, advarer i en dybt foruroligende bog om den fascisme, hun ser vokse frem mange steder i verden. »Man må håbe, den bliver læst flittigt og grundigt ikke mindst i EU og USA,« skriver Per Stig Møller i sin anmeldelse. [Kort uddrag]

Ikke lagt online
83/100
I
Fremragende anmeldelse i Information
anmeldt af Georg Metz 15-06-2018
Tankevækkende advarsel mod fascisme

Støvletrampets spøgelse

USA’s tidligere udenrigsminister Madeleine Albright er velkendt også for danske læsere takket være sine to bemærkelsesværdige erindringsbøger. Madame Secretary of State er mere end almindeligt velskrivende med en indsigt i historien, der personligt rækker bagud i det selvoplevede under og efter Anden Verdenskrig på flugt for både hvid og rød fascisme. [Kort uddrag]

67/100
P
i Politiken
anmeldt af Marcus Rubin 16-06-2018
Glimrende
67/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Hans Engell 12-08-2018
Albrights advarsel mod Trump er noget af det klareste, der er formuleret af en så fremtrædende eks-udenrigsminister

Trump som den onde drøm

Albrights advarsel mod Trump er noget af det klareste, der er formuleret af en så fremtrædende eks-udenrigsminister. Men Albrights midler mod Trump er langt svagere og mere uskarpe end hendes advarsler. [Kort uddrag]

Ikke lagt online
50/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Michael Bach Henriksen 15-06-2018
For ujævn og ureflekteret

I skyggen af Donald Trump

Madeleine Albright har et sympatisk anliggende, men skriver for ujævnt og ureflekteret i sin nye bog om fascismen og dens mulige genkomst [Kort uddrag]

50/100
WA
Middelmådig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Adam Holm 15-06-2018
Velskrevet og sympatisk bog

Madeleines manikæiske manifest

Fortidsvarsel. Madeleine Albright advarer imod fascismens genkomst. Hun ser foruroligende tegn i vores tid, men sløser med begreberne. [Kort uddrag]

67/100
BB
Glimrende anmeldelse fra Bogblogger.dk
anmeldt af Morten Kidal 13-07-2018
Det er et bekymrende billede, Madeleine Albright fremmaner
33/100
AL
fra Altinget
anmeldt af Simon Friis 07-10-2018
Håbløst retningsløs og forsmået perfid bog

Anmeldelse: Madeleine Albrights sidste argumentfattige krampetrækninger

Personangrebene sidder løst, men egentlige analyser og troværdige argumenter finder man ikke mange af i Albrights håbløst retningsløse og forsmået perfide bog Fascisme – en advarsel. [Kort uddrag]

BV
Bogvægten.dk
anmeldt af Birte Strandby 13-06-2018