Hvad skal det nytte? af Peter Lauritsen

Spar op til

5 kr.

51/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 9 anmeldere

Hvad skal det nytte?På sporet af Hørups demokratiaf Peter Lauritsen

Forfriskende, ny læsning af demokratiforkæmperen Hørups tanker – til de politisk optagede.

Vi kan ikke længere tage demokratiet for givet – heller ikke i Danmark. Derfor er der brug for at vende tilbage til politikeren, redaktøren og agitatoren Viggo Hørup, som var en af de mest markante stemmer i udviklingen af det danske demokrati i slutningen af 1800-tallet. Hørup er kendt for slagord som ”hvad skal det nytte?” og ”ingen over og ingen ved siden af Folketinget”, men havde også et rodfæstet syn på frihed, frisind, lighed og retsstatens nødvendighed. Hørup var i mange år medlem af folketinget for Venstre, og det var ham, der sammen med Edvard Brandes grundlagde Politiken. Som sådan stod han midt i de stridigheder, der bliver betegnet som forfatningskampen.

Hørup var blandt forfatningskampens sejrherrer, men ville han have været tilfreds, hvis han havde levet i dag? Ville han have ment, at demokratiet er stærkt og sundt? Umiddelbart er svaret nej. Hørup ville utvivlsomt have bifaldet, at kvinderne fik valgret i 1915, og at parlamentarismen blev skrevet ind i Grundloven i 1953. Men han ville have påpeget, at den bekvemme og populære mening alt for ofte prioriteres på bekostning af den veludviklede anskuelse, der deler vandene. Han ville i det hele taget ikke have brudt sig om nutidens mangel på kvalificeret politisk debat, symbolpolitikkens fremmarch, mediernes reduktion af politik til underholdning og folkets uvilje mod at tage aktivt del i demokratiet. Hørup ville have været bekymret over tingenes tilstand. Og det samme burde alle vi andre være.
51/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 9 anmeldere
De bedste priser:

9 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 9 anmeldelser af bogen "Hvad skal det nytte?" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
I
Glimrende anmeldelse i Information
anmeldt af Georg Metz 29-02-2020
En nødvendig bog, en bog til tiden
Gads Forlag skal have megen ros for denne udgivelse

Ny bog: Hørup til kamp for demokratiet mod det vitterlige vås

Ny bog om kritikeren, politikeren, journalisten, polemikeren, bladudgiveren og moralisten Viggo Hørup er en håndbog i demokratisk fornuft og en inspirationskilde til videre studier i mandens liv og virke. [Kort uddrag]

50/100
P
i Politiken
anmeldt af Kristian Andersen 07-03-2020
Vil lidt af det hele på meget lidt plads
Som læser bliver man hurtigt i tvivl om, hvad bogens egentlige formål er
50/100
WA
Middelmådig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Rasmus Glenthøj 28-02-2020
Har noget på hjerte, som burde ligge os alle på sinde

Sårfeberen fra 2001

Rettroenhed. Ny bog vil løse demokratiets krise ved hjælp af Viggo Hørup. Men nytter det radikale koryfæ i nutiden? [Kort uddrag]

33/100
B
i Berlingske
anmeldt af Peter Nedergaard 01-03-2020
Overfladisk

Forfatteren fordrejer de Radikales åndlige fader ud af form

Viggo Hørup, som bl.a. var medgrundlægger af Politiken, er en interessant politisk figur, som nutiden kunne lære af. Desværre er bogen er for overfladisk. Viggo Hørup har i det hele taget fortjent en bog, som er mere Hørupsk. [Kort uddrag]

33/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Christian Egander Skov 30-03-2020
Bogens afslutning er en gedigen maveplasker

Viggo Hørup brugte samme splittelsesretorik, som Donald Trump lever højt på i dag

”Hvad skal det nytte? – på sporet af Hørups demokrati” overbeviser ikke om, at hovedpersonens kulturradikale tanker kan bruges i dag. [Kort uddrag]

67/100
PI.
Glimrende anmeldelse fra pov.international
anmeldt af Simon Kratholm Ankjærgaard 13-03-2020
Både vellykket og vigtig

Ny biografi: Viggo Hørup og den demokratiske nytteværdi

Ny vellykket biografi af professor Peter Lauritsen går ombord i Viggo Hørups tankegods og trækker tråde til en nutid, der formentlig får Hørup til at rotere adskillige omgange i sin grav. [Kort uddrag]

67/100
H
Glimrende anmeldelse fra historie-online.dk
anmeldt af Preben Etwil 26-02-2020
En række herlige Hørup-citater, der med stor tydelighed viser, at han var en skarpsindig politisk sprogfornyer
Anbefales enhver, der kerer sig om det danske demokrati
50/100
AL
fra Altinget
anmeldt af Christian Juhl Mølgaard 02-03-2020
Et lettilgængeligt, velskrevet værk
Snublende nær ved at sætte sig midt mellem flere stole

Ny bog puster støvet af Hørup og præsenterer hans tankegods for dummies

Kan vi fortsat lære noget af længst henfarne Hørups tanker om folkestyre, antimilitarisme og social revolution? Forfatterens svar er et rungende “ja!” i ny, lettilgængelig debatbog. [Kort uddrag]

BV
Bogvægten.dk
anmeldt af Birte Strandby 28-02-2020
Ikke lagt online