Håbets Europa af Lykke Friis

Spar op til

129 kr.

69/100
Virkelig god bog
ifølge 6 anmeldere

Håbets EuropaFra Europas stjernestund til verdens opbrudaf Lykke Friis

Den 9. november 2019 er det 30 år siden, Berlinmuren faldt. Året 1989 ændrede Europa og verden fundamentalt. Med ét skulle alle de kort, der trækkes ned i Europas klasseværelser, trykkes om, så der blev plads til et genforenet Tyskland og mange nye lande øst for det gamle jerntæppe. Også historiebøgerne måtte skrives om. Pludselig var 1945-1989 ikke længere efterkrigstiden, hvor stormagterne havde fundet en permanent løsning på det tyske spørgsmål i form af Tysklands og Europas deling. I 1989 blev det klart, at 1945-1989 kun havde været epilog til 2. Verdenskrig, og at den egentlige efterkrigstid havde 1989 som startdato.

Selvom mange i 2019 er kritiske over for Europas udvikling, er udgangspunktet for bogens forfatter, europaekspert Lykke Friis, at nutidens Europa er langt bedre end før Murens fald.Atomraketter, der ikke længere truer med at udslette europæerne i øst og vest, frie valg og retten til at rejse frit er kronjuveler, der ikke kan undervurderes, også selvom vi for længst er begyndt at tage dem for givet og tit glemmer at pudse dem.Der er dog ingen tvivl om, at håbet og den overdøvende jubel fra 1989, ”den sidste store stjernestund i Europa”, hos mange i jubilæumsåret 2019 er erstattet af usikkerhed og skuffelse.

I denne bog ser Lykke Friis tilbage på 1989 og gør status. Bogens tilgang er kalejdoskopisk. Den forsøger at indfange begivenhederne fra 1989 og dets betydning i 89 billeder, kendte såvel som ukendte. Billedkavalkaden er omkranset af to essays om Europa før og efter 1989. I 2019 er det langt klarere end i 1989, at det også var vores historie – i Vesteuropa og dermed Danmark – der forandrede sig. Det er én af bogens centrale pointer, at vi ved at beskæftige os med, hvad der rent faktisk skete i 1989 kan få en bedre forståelse af nutidens– og fremtidens – Europa.

Bogen udgives i samarbejde med Golden Days og er den officielle bogudgivelse i forbindelse med Golden Days-Festivalen 2019, som har 1989 som tema.
69/100
Virkelig god bog
ifølge 6 anmeldere
De bedste priser:

6 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Håbets Europa" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Adam Holm 06-09-2019
Fornem politisk historieskrivning
Lykke Friis er eminent til at indfange de små historier i den store

Dengang der var håb

1989. To bøger skildrer Europas revolutioner for 30 år siden og livet i den ufrie verden. Tilsammen giver de et fortræffeligt indblik i de politiske og menneskelige forvandlinger. [Kort uddrag]

67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Michael Kuttner 13-09-2019
En lille perle ... en bevægende historie

Lykke Friis har skrevet en imponerende fortælling – med en mærkelig udeladelse

"Håbets Europa i 89 billeder" er en bevægende historie om Murens fald og de medfølgende revolutioner. [Kort uddrag]

Ikke lagt online
67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Peter Nedergaard 09-09-2019
En velskrevet, let læselig, relevant og informativ bog

Lykke Friis fortæller den store historie gennem den lille i en velskrevet billedbog om Murens fald

1989 kunne sagtens være endt anderledes, end det skesættende år gjorde. Det beroede på en blanding af tilfældigheder, held og enkeltpersoners mod, at resultatet blev en nedrevet mur og et kommunistisk systems fald. Det er hovedærindet i Lykke Friis’ nye bog »Håbets Europa i 89 billeder«. [Kort uddrag]

67/100
NJ
i Nordjyske
anmeldt af Anders Abildgaard 09-09-2019
En fængslende fortælling

30 år efter: Håb afløst af angst

Som titlen siger, er bogen i høj grad båret af billeder - nogle ikoniske, andre mindre kendte. Det er med til at gøre fortællingen nærværende og levende, så stor ros for det valg. [Kort uddrag]

Ikke lagt online
83/100
BB
Fremragende anmeldelse fra Bogblogger.dk
anmeldt af Anne Wehner 06-09-2019
Et stærkt vidnesbyrd om brydningstidens Europa ... fremragende formidlet
En nostalgisk rejse gennem Europas forandringer
Ikke lagt online
67/100
H
Glimrende anmeldelse fra historie-online.dk
anmeldt af Kaare R. Skou 11-09-2019
Interessant og tankevækkende