Graviditet og motion af Bente Klarlund Pedersen

Spar op til

55 kr.

?/100
Endnu ingen anmeldelser

Graviditet og motionaf Bente Klarlund Pedersen

Bogen til alle gravide, som gerne vil holde sig i gang under graviditeten, men som ikke helt ved hvordan og hvor meget

Det er en udbredt myte, at man bør holde sig i ro under graviditet. Denne myte gendrives godt og grundigt i Graviditet og motion, som forklarer, hvordan graviditet og motion påvirker kroppen og fostret, og hvordan de to ting spiller sammen.

Forskning viser, at gravide, der er i god fysisk form, kommer nemmere igennem fødslen end gravide, der ikke er det. Der fortages færre kejsersnit, færre klipninger og færre rygmarvsbedøvelser blandt kvinder, som er i god fysisk form - og ikke mindst er varigheden af deres fødsler kortere. Forskning viser også, at børn født af fysisk aktive mødre klarer sig bedre senere i livet med hensyn til fysisk og mental udvikling, så der er absolut ingen grund til at holde sig tilbage, hvad angår motion i graviditeten.

Men hvilke former for motion er ok, og hvor meget er for meget - eller for lidt? Er der øvelser eller sportsgrene, man skal holde sig fra? Må man f.eks. lave maveøvelser i graviditeten?

Alle disse og mange flere spørgsmål giver bogen svar på. Der er gode råd om, hvordan man træner i graviditetens forskellige faser, og hvilke motionsformer der er mest hensigtsmæssige, og der er forslag til enkle øvelser, man selv kan lave.

Med denne bog i hånden får man - ud over at få svar på alle de spørgsmål, man måtte have om graviditet og motion - en masse gode argumenter, som kan være med til at motivere til at komme i gang, og ikke mindst får man manet en masse af de unødvendige bekymringer i jorden, som nemt kan opstå, når velmenende venner og bekendte alle kommer med forskellige og evt. modstridende "gode" råd og fortæller en, hvad man bør og ikke bør gøre i graviditeten.

Dr.med. Bente Klarlund Pedersen er overlæge på Rigshospitalet ved Centeret for Muskelforskning og ved Epidemiklinikken og professor ved Københavns Universitet. Hun har tidligere skrevet "Recept på motion", som udkom i 2003.
?/100
Endnu ingen anmeldelser
De bedste priser:

Ingen boganmeldelser ...Læs mere

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Graviditet og motion' i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 106.955 andre anmeldelser af bøger.