Den stjålne vej af Anne-Cathrine Riebnitzsky

Spar op til

79 kr.

75/100
Virkelig god bog
ifølge 8 anmeldere

Den stjålne vejaf Anne-Cathrine Riebnitzsky

Ingeniøren Khan har fået til opgave at asfaltere vejen mellem Gereshk og Kandahar i det sydlige Afghanistan. Taleban har tidligere saboteret arbejdet med vejen to gange, og da en gruppe talebanere en tidlig morgen tager Khan til fange, er han ikke i tvivl om, at hans sidste time er kommet. Samme morgen voldtages gadedrengen Javeed på et politicheckpoint i Gereshk. Han søger tilflugt i haven ved et af byens store huse, som ejes af lærerinden Malika og hendes mand, Rahim, der netop har taget en ny hustru på blot 13 år. Malika er en moderne kvinde i en traditionel verden. Hun beslutter sig for at forsøge at hjælpe Javeed til retfærdighed i det svage retssystem og tager dermed kampen op mod byens korrupte betjente. Den stjålne vej er en historie om tre afghanske skæbner, som krydser hinanden i krigen i efteråret 2008. En historie om at kæmpe med livet som indsats for sager større end en selv – om håb, list og viljestyrke. Romanen bygger på virkelige begivenheder.
Sprogofficer, forfatter og foredragsholder. Født og opvokset på Fyn, og uddannet fra Forfatterskolen i København. Modtog De Gyldne Laurbær for romanen "Forbandede yngel".
75/100
Virkelig god bog
ifølge 8 anmeldere
De bedste priser:

8 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 8 anmeldelser af bogen "Den stjålne vej" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Lars Ole Sauerberg 22-05-2012
Velfortalt og fascinerende roman

Mellem fiktion og virkelighed

Anne-Cathrine Riebnitzsky har arbejdet med genopbygning i Afghanistan og der er ingen tvivl om, at denne ’velfortalte og fascinerende roman’ langt fra er en forfatters løsslupne fantasi. Der er ægte autenticitet i beretningen om tre nutidige afghanere, heriblandt ingeniøren Khan, der bliver taget til fange af Taleban, og man fornemmer tydeligt forfatterens ønske om at formidle både håb og desperation over situationen i landet. [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Anne Knudsen 01-06-2012
Læs, læs, læs!

En rigtig roman

Anne-Cathrine Riebnitzky har skrevet 'en aldeles storartet roman' om tre menneskeskæbner, der krydses i Helmand i Afghanistan. Hendes største fortjeneste er, at hun 'formår at trække de afghanske personer fuldkommen ud af den eksotisme, som ellers liggende snublende nær' uden at 'gøre dem til europæere forklædt i turban og burka'. Den kan på det varmeste anbefales alle, der holder af at 'læse om menneskeskæbner.' [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
KD
Fremragende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Maria Sjøqvist 15-06-2012
En oplysende, debatskabende og rystende roman om skæbner i Afghanistan

Taleban er et mareridt

Med fortællingen om den afghanske ingeniør Khan, som bliver taget til fange af Taleban og lader sin islam-tro udfordre og modargumentere deres, har Anne-Cathrine Riebnitzsky skabt et smukt og fornemt portræt af et bundhæderligt menneske. Forfatteren har mødt virkelighedens Khan og talt med massevis af afghanske kvinder, som hun også giver stemme i denne både oplysende og rystende roman, der giver ny og reflekteret indsigt i landet. [Kort referat]

67/100
P
i Politiken
anmeldt af May Schack 23-05-2012
Fortællingen føres effektivt frem ... forfatteren har virkelig noget på hjerte
67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Else Cornelius 16-06-2012
Man tror på det, man læser i denne fængslende og velskrevne roman

Te og taleban

Som blandt andet udenrigsministeriel rådgiver i Afghanistan har Anne-Cathrine Riebnitzsky mødt og talt med almindelige afghanere, som har fortalt hende deres grufulde historier om tortur, fangeskab og voldtægt. Hun har i denne roman forvandlet deres historier til stærk, virkelighedsnær, fængslende litteratur, som man læser med blødende hjerte. [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
F
i Fyns Amts Avis
anmeldt af Preben Rasmussen 22-05-2012
Hjertegribende ... en både tidsaktuel og nødvendig roman

Tradition eller menneskelighed?

Det er vanskeligt at forestille sig en hverdag så rå og afstumpet, som den Anne-Cathrine Riebnitzsky løfter sløret for i denne Afghanistan-roman om ingeniøren Khan, lærerinden Malika og drengen Javeed. De parallelle historier er rent ud sagt hjertegribende beskrivelser af livet i et middelalderligt patriarkat, som konstant ’spænder ben’ for sin egen materielle og demokratiske fremgang. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Katrine Nadia Jørgensen 05-07-2012
Anne-Cathrine Riebnitzsky giver saft og kraft til en fjern virkelighed

Den afghanske førstekone

Anne-Cathrine Riebnitzsky veksler med denne roman sin personlige erfaring som soldat og rådgiver for udenrigsministeriet til et virkelighedstro og stærkt portræt af Afghanistan anno 2012. Bogen bør læses af alle, der har svært ved at finde sammenhæng og mening i mediernes ’flimrende billeder’ af det ramponerede land. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
N
Glimrende anmeldelse fra Nilles litteratur
anmeldt 22-06-2023
Giver et levende og troværdigt billede af Afghanistan og dets folk