Almayers dårskab af Joseph Conrad

Spar op til

7 kr.

58/100
Glimrende bog
ifølge 2 anmeldere

Almayers dårskabAlmayers dårskab #1af Joseph Conrad

Joseph Conrad er primært kendt for ”Mørkets hjerte” (filmatiseret af Francis Ford Coppola under titlen ”Dommedag nu”), men skrev endvidere en lang række fortællinger fra kolonitiden.
”Almayers dårskab” er en fortælling om en mands manglende evne til at undslippe sit selvbedrag og det tragiske resultat, som følger. Joseph Conrad udfolder både en frodig prosa og en psykologisk indsigt, som også kendetegner hovedværket ”Mørkets hjerte”.
Henlagt til det nittende århundredes Borneo fortæller romanen om den korte stigning og langvarige fald for Kasper Almayer, en hollandsk købmand, der i 25 år forgæves har kæmpet for at gøre sin handelsstation i junglen til en succes. Kun datteren Nina lyser i Almayers forbitrede ægteskab med en malaj, mens han drømmer om deres triumferende tilbagevenden til civilisationen - en fantasi, der undergraves af Almayer egen grådighed og selvovervurdering.
Med et tragikomisk skær giver fortællingen et bredere perspektiv på de katastrofale konsekvenser af kolonialisme lige fra mødet mellem vestlige og østlige kulturer, naturen contra civilisationen og ikke mindst, hvad det afstedkommer af racisme.
”Almayers dårskab” er nyoversat og rigt illustreret af tegneren Peter Petersen.
58/100
Glimrende bog
ifølge 2 anmeldere
De bedste priser:

2 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 2 anmeldelser af bogen "Almayers dårskab" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
KD
Glimrende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Bo Hakon Jørgensen 05-08-2013
Joseph Conrads debutroman i smuk dansk udgivelse

En klog drengebog om kolonitiden

En smuk dansk udgivelse af Joseph Conrads debutbog, som er en klog drengebog om kolonitiden. Der er på næsten hver tredje side en detaljeret illustration med farver, 'som får Østens tropiske skove til at stå klart for en', og det er ikke mindst på grund af disse begejstrede illustrationer, at man hænger på, selvom man samtidig ærgrer sig over den dårlige korrekturlæsning. [Kort referat]

50/100
P
i Politiken
anmeldt af Søren Vinterberg 26-07-2013
Trænger til en ekstra tur i korrekturen