I blinde af Eva Maria Fredensborg

Spar op til

20 kr.

71/100
Virkelig god bog
ifølge 3 anmeldere

Politikommissær Carl Pedersen kæmper for at forlige sig med sin kones død, og da han opdager, at offeret i en drabssag er en af hans søns barndomskammerater, lyver han for ikke at blive sat af sagen. Allerede her burde den ellers rationelle efterforsker vide, at han er gået for langt, men noget i sagen om drabet på Daniel Kofoed sender Carls moralske kompas ud af kurs.


Sammen med profileringsekspert Robert Strand og sociolog Asta Qvist får han til opgave at indkredse gerningsmandens motiv i en sag, der fører teamet dybt ind i det københavnske hash- og bandemiljø og helt om bag kulisserne i Superligaen.


For Carl bliver opklaringsarbejdet en ubehagelig påmindelse om, at man aldrig for alvor kan kende et andet menneske, og inden drabsmanden er fundet, må han erkende, at han ikke engang kender sig selv.


I blinde afslutter trilogien om Robert Strand & Co., som også består af Én gang morder og Min mund er lukket


"Smukt arbejde af den velskrivende Eva Maria Fredensborg."- Weekendavisen 


Om forfatteren:
Eva Maria Fredensborg er født 1969 i Härnösand, Sverige, og har arbejdet som strategisk planner i reklamebranchen. Hun er en af Danmarks mest succesfulde selvudgivere. Hun udgav således selv sine to første romaner, Én gang morder (2013) og Min mund er lukket (2014). Efter at have oplevet overvældende succes på egen hånd, skiftede hun i 2014 til Politikens Forlag.

71/100
Virkelig god bog
ifølge 3 anmeldere
De bedste priser:

3 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "I blinde" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Merete Reinholdt 11-04-2015
En god, gedigen spændingshistorie

Mord, mystik og nærmiljø

’Eva Maria Fredensborg skriver let og ligetil’ i denne Østerbro-krimi, der dykker ’ned i et betændt københavnsk fodboldmiljø, hvor rockerrelationer, hashhandel, matchfixing og ludomane tendenser indgår.’ Troværdigheden skæmmes en smule af, at en af romanens hovedpersoner og efterforskere personligt er lidt for tæt knyttet til bogens mordoffer, men alt i alt er bogen ’en god, gedigen spændingshistorie med lige dele morderisk uhygge og lokalkulørt hygge.’ [Kort referat]

67/100
P
i Politiken
anmeldt af Rasmus Bech 15-03-2015
Skrider fint og overraskende frem uden sproglige knuder
83/100
K
Fremragende anmeldelse fra Krimihjerte
anmeldt 04-03-2015
En rigtig page-turner
Ikke lagt online