Panama papers af Bastian Obermayer

Spar op til

120 kr.

74/100
Virkelig god bog
ifølge 3 anmeldere

Panama papersHistorien om en verdensomspændende afslæringaf Bastian Obermayer & Frederik Obermaier

De såkaldte ’Panama Papers’ har fået jorden til at ryste under regeringschefer, sportsstjerner og topledere, som med assistance fra respektable banker har skjult milliarder af kroner i skattely.

Historien, der også trækker tråde til Danmark, begynder i januar 2015. En anonym kilde sender en mail til to undersøgende journalister fra den tyske avis Süddeutsche Zeitung: ”Hello. This is John Doe. Interested in data?” 

Disse data viser sig at være 11,5 millioner interne dokumenter fra det panamanske advokatfirma Mossack Fonseca. Dokumenter, der afslører, hvordan alverdens skattemyndigheder systematisk bliver snydt og bedraget af en velhavende elite, der også tæller navngivne danskere. 

Panama Papers er skrevet af de to journalister, som modtog de nu verdensberømte dokumenter og siden har været i centrum for afsløringen. De valgte at dele dokumenterne med 400 særligt udvalgte journalister over hele verden – heriblandt to danske journalister, John Hansen fra dagbladet Politiken og en journalist fra Danmarks Radio. John Hansen skriver i bogen et kapitel, som sætter afsløringen i et dansk perspektiv og blotlægger, hvordan også danske banker og velhavere står bag hundredvis af selskaber i skattely. 

Bogen har to spor: Historien om, hvordan journalisterne i dybeste hemmelighed samler de mange brikker til en lang række afsløringer, er velfortalt og spændende som en thriller. Historien om, hvordan multinationale selskaber, toppolitikere, diktatorer, mafiabosser, narkobaroner, aristokrater, velhavere og berømtheder skjuler deres formuer i skattely er på én gang fascinerende og chokerende læsning, som vil få mange til at efterlyse politisk handling.
74/100
Virkelig god bog
ifølge 3 anmeldere
De bedste priser:

3 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Panama papers" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
P
i Politiken
anmeldt af Bo Maltesen 08-09-2016
Vigtig bog
Ikke lagt online
83/100
NJ
i Nordjyske
anmeldt af Lars Løcke 25-09-2016
Man bliver underholdt og samtidig klogere på emnet økonomisk kriminalitet
Ikke lagt online
JO
Journalisten
anmeldt af Brigitte Alfter 13-09-2016