Svimlende spænding
En helt forrygende thriller om en tidligere efterretningsagent med speciale i de mere lyssky operationer, som bliver tvunget tilbage i aktiv tjeneste, da en ’genial og indædt hellig kriger’ barsler med planer om et terrorangreb så gigantisk, at det får 11. september ’til at ligne et nålestik.’ Eneste anke er forfatterens tendens til at overforbruge det litterære greb, der hedder ’foreshadowing’ – altså sætninger i stil med ’Det skulle vise sig, at sandheden var en ganske anden.’ Men det tilgiver man nemt, når ’den hæsblæsende handling bevæger sig over store dele af verden, mens spændingsniveauet hastigt stiger og når svimlende højder.’ [Kort referat]